Grundlovstale 5. juni 2010


Vi står i dag ved Mosegården, der har været lokalmuseum i mere end 40 år. Et smukt og velholdt museum og centralnerven for Værløseegnens Historiske Forenings mere end 800 medlemmer. Lige her bag mig er Gadekærshuset. Det lå oprindelig på Bymidten, men blev flyttet her til museet i 1984. – takket være et korps af frivillige. Nemlig Gadekærsgruppen, der gennem næsten 30 år har arbejdet for at skabe et levende, 1800-tals landbymiljø her ved Mosegården. Det er også Gadekærsgruppen, der sammen med Værløseegnens Historiske Forening, sørger for de årlige Grundlovsfester her på stedet. Så I er dagens værter. Til Jer vil jeg sige tak for invitationen. Det er en ære at få lov at holde den årlige grundlovstale i disse smukke og meget traditionsrige rammer.

Hvorfor en grundlov
Hvad skal vi egentlig med en grundlov? England har altid kunnet klare sig uden. På mange måder ville det være mere praktisk, hvis grundlovens 89 paragraffer var spredt ud i en række almindelige love. De ville være lettere at forny, efterhånden som samfundet ændrer sig. Hvorfor gør vi så ikke det? Fordi grundloven er symbolet på den højtidelige pagt, vi har indgået med hinanden for at garantere folkestyret – også for fremtidige generationer. Grundloven er det vigtigste symbol på vores demokratiske sindelag. Vi er stolte af vores grundlov, og måden vi fik den på. Hvert år den 5. juni fejrer vi grundloven, og minder hinanden om, at den demokratiske revolution i Danmark var så fredelig, at den dårligt nok kan kaldes en revolution. Modsat eksempelvis den franske revolution, hvor guillotinen kappede hovedet af mange hundrede borgere.

Grundloven er grundpillen i det danske folkestyre. Demokratiet, magtens tredeling og de grundlæggende frihedsrettigheder. Grundloven erstattede Kongeloven af 1665, der var enevældets styreform. Kongeloven slog fast, at den danske konge var indsat af Gud og derfor skulle bestemme alting. Se så var det jo nemt at regere, skulle man tro. Det kunne jo være fristende, at arbejde for en tilsvarende bestemmelse for borgmestre. Men faktisk var det ikke så nemt under enevælden, der førte landet fra den ene krise til den næste. Historien har jo heldigvis vist, at demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder frigør kolossale ressourcer og har været afgørende for at bringe vores samfund til der, hvor vi er i dag.

Frihed og demokrati er ikke kommet af sig selv. Det er værdier, som vi skal forsvare og arbejde med i det daglige også i en kommune som Furesø. Det er bl.a. det, som denne grundlovstale vil handle om.

Velfærdssamfundets fødsel
161 år er der gået siden grundloven kom til verden i 1849. Er 161 år lang tid? I menneskehedens historie er det et kort øjeblik. Men der er sket flere omvæltninger i danskerne levevilkår netop i denne korte periode end i hele den foregående lange historie.

Middellevetiden i Danmark var midt i 1800-tallet bare 42 år. I dag er en mand på 42 år jo stadig kun et barn, men den gang kunne han altså ikke forvente at blive meget ældre. Hvert femte barn døde inden for det første leveår. Fattigdom og dårlig hygiejne førte i 1853 til udbrud af kolera, hvor 5 pct. af Københavns befolkning blev ramt. Sult og underernæring var ikke ukendte livsvilkår – når høsten slog fejl eller ved arbejdsløshed.

I sidste halvdel af det attende århundrede brød industrialismen for alvor igennem. Kampen for ordnede løn- og arbejdsvilkår satte ind. 8 timers arbejde, 8-timers hvile og 8 timers søvn var kravet. Septemberforliget i 1899 satte rammen for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter. Den danske model var født.

Efter århundredeskiftet blev der overskud til at kæmpe for kvindernes ligestilling og glæde sig over den nye grundlov i 1915, der omsider gav kvinderne valgret.

Så fulgte 1. verdenskrig og den spanske syge – influenzaen, der blandt dårligt ernærede mennesker over hele Europa tog lige så mange liv, som der omkom i skyttegravene. I Danmark alene bukkede mellem 12.000 og 14.000 under for epidemien.

Mine bedsteforældre oplevede og overlevede 1. verdenskrig og den spanske syge. Længere tid er det ikke siden.

Mine forældre oplevede som børn den økonomiske krise i 30érne og de 5 mørke år under besættelsen, men de oplevede også og nyder – som nu mere end 80-årige – stadig gavn af det store ryk fremad for velfærdsstaten. Maden, der både blev rigelig og god. Rødvinen som først blev brygget på balloner i kældere og som senere kunne købes for penge i brugsen. Boligstandarden, der blev løftet. Den vældige investering i uddannelse, børnepasning, ældreomsorg og sygehuse. Folkepensionen

Min generation voksende op med stadig velstandsstigning men også i skyggen af jerntæppet og den kolde krig. Det kunne være gået forfærdelig galt. Jeg talte forleden med en Furesøborger, der spillede en central rolle i raketforsvaret af Danmark under den kolde krig. Raketforsvaret var nødvendigt at have, men heldigvis aldrig nødvendigt at bruge. Freden i Europa overlevede. Demokrati og menneskerettigheder viste sig også i Østeuropa at kunne overvinde et totalitært regime og give plads for velstand og udvikling.

Danmark og vi danskere har oplevet en kolossal udvikling siden grundlovens tilblivelse. Vi er gået fra at være et lukket, fattigt landbrugssamfund til et rigt, internationalt industri- og servicesamfund. Den udvikling er ikke kommet af sig selv. Den er resultatet af generationers slid. Generationer før os har arbejdet hårdt for, at den verden, de efterlod deres børn, blev bedre end den verden, som de selv levede i.

Det forpligter også os til at gå ind i vores tid og tage de udfordringer op, som vi møder.

For mig er der ingen tvivl om, at grundlovens principper om demokrati og personlige frihedsrettigheder har været en hovedmotor for den positive udvikling i Danmark. Med grundlovens borgerlige friheder som fundament har vi skabt velstand og tryghed for de mange.

Den nødvendige samtale
Det danske folkestyre hviler på forsonlighed og dialog. Vi ønsker at samarbejde. Vi ved, at de bedste løsninger findes, når meninger brydes. Når vi udfordres med andre synspunkter og synsvinkler, end dem vi selv evner at se.

Vi er i Danmark – og i Furesø i særdeleshed – begunstiget af engagerede borgere, stærke foreninger, folkelige organisationer og netværk.

Demokrati er at samtale, som Hal Koch formulerede det. I Danmark har vi været heldige, at de, der slog tonen an i samtalen insisterede på respekt og tolerance.

Derfor er det så ufatteligt vigtigt, at vi politikere – og det gælder både i kommuner og på Christiansborg – ikke giver medløb til fordomme, men insisterer på en sober debat. Hvis facts og fornuft smides overbord, hvis vi ikke kan indgå i en fornuftig samtale med hinanden om de alvorlige problemer i samfundet. Ja så mister vi ikke blot muligheden for at løse de store udfordringer. Vi mister også lidt af os selv.

Samtidig skal vi turde gå op mod dem, der præker fundamentalisme og had mod anderledes tænkende og anderledes troende. Det er misforstået tolerance at acceptere intolerance, uanset om den har karakter af religiøs fanatisme eller småtskåret fordomsfuldhed. Forsvaret for tankernes frihed er vitalt for vores demokrati.

Frihed og fællesskab
Vi ønsker stor personlig frihed. Men vi ønsker også et samfund, der hænger sammen, og hvor vi kærer os om hinanden. Friheden til bare at være sig selv – og være sig selv nok, er der ikke meget ved i længden. Bare spørg Palle fra ”Palle alene i Verden”. Frihed og fællesskab er hinandens forudsætninger. Vi vil være frie til at kunne gøre noget sammen. Den amerikanske pop-diva Madonna har et slogan, som rammer det meget godt: I am because we are. Alts: ”Jeg er noget i kraft af, at vi kan noget sammen”. Og så skal man huske på, at den enkelte jo først har frihed til at udfolde sine evner og anlæg, når hun eller han har en grundlæggende social tryghed.

Derfor skal vi – også i disse krisetider – bevare velfærdssamfundet, der er forudsætningen for at bevare sammenhængskraften i samfundet og give frihed for alle.

Velfærdssamfundet er ikke en given, statisk størrelse. Velfærdssamfundet skal også følge med tiden. I en kommune som vores mærker vi tydeligt, at den offentlige sektor står overfor en række store udfordringer. Befolkningens alderssammensætning ændrer sig. Der bliver flere ældre. Samtidig går mange offentligt ansatte i disse år på pension. Sagt med andre ord er udfordringen overalt i den offentlige sektor, at færre skal levere mere service!

Det kræver udvikling, opfindsomhed og OPBAKNING. Opbakning fra medarbejdere og opbakning fra borgerne. Og endnu mere end det. Vi skal tænke nyt, når det drejer sig om at inddrage borgerne og brugerne i udvikling af den offentlige service.

”Borgerne i centrum” er blevet et mantra i den offentlige sektor, Borgernes behov, roller og ønsker bliver stadig mere komplekse. Vi forventer og kræver mere. Vi vil have personlig service, der er nem og tilgængelig, og som kan benyttes præcis når det passer os. Vi har fx svært ved at forstå, at vores gamle mor skal vente på hospitalet i stedet for at komme hurtigt hjem i sine vante omgivelser med den helt rigtige pleje og omsorg. Kan vi ikke gøre det bedre, smartere og billigere? Jo, det både kan og skal vi. Og måske er det netop de borgere, som har haft oplevelsen helt inde på livet, der bogstavelig talt ligger inde med de bedste løsninger og idéer. Derfor skal vi blive bedre til at opsamle og bruge denne viden.

I Furesø Byråd har vi lovet hinanden – og jeg citerer – , ”at tage udgangspunkt i, at borgernes synspunkter, viden og engagement er en ressource, som skal kvalificere de politiske beslutninger i kommunen”.

Det løfte vil vi stå ved. En åben og inddragende tilgang til opgaveløsningen og lokaldemokratiet vil være et meget vigtigt indsatsområde i Furesø Kommune i de kommende år.

Plads til forskellighed
Det danske samfund er blevet langt mere mangfoldigt, end det var i 1849. Alene i vores kommune bor der mere end 100 forskellige nationaliteter. Nogen af jer så måske fotoudstillingen i Farum Kulturhus i forbindelse med festivalen ”Farverige Furesø” sidste år. Den lokale journalist og fotograf René Schriver udstillede sine portrætter af alle de forskellige nationaliteter, der bor i Furesø. Her trådte forskellighederne tydeligt frem. Mørke krøller, lyse lokker, blå, brune og grønne øjne, blege og mørke kinder – det virkede som om hele verden var samlet i Galleriet. Udstillingen ville vise os, hvordan Furesøborgerne ser ud, og den satte fokus på vores forskellighed. Måske forsøgte fotografen at sige til os: Se hvilken variation, hvilken spændvidde og hvilke muligheder vi har her i Furesø!

Man behøver ikke at se forskellige ud for at føle sig forskellige. Man kan faktisk ligne hinanden meget på ydersiden, og alligevel være helt fremmede for hinanden. Det ligger dybt i os at være på vagt over for det ukendte. Det er helt naturligt, at man, for at beskytte sig selv, og for at værne sig mod forandringer, bygger billeder op om ”de andre”. Hvem husker ikke dengang nyheden om kommunesammenlægningen mellem Farum og Værløse var på forsiden af de lokale aviser. Hvilke forestillinger satte den nyhed i gang?

Vi ville ikke giftes med dem på den anden side af Mølleåen. Vi forestillede os, og bekræftede hinanden i, at det på alle måder var et umage parforhold, som der ikke ville komme noget godt ud af. Den ene var rig, den anden fattig. Den ene lykkelig som enlig, den anden giftemoden og villig. Den ene stille og lidt indadvendt, den anden højtråbende og opmærksomhedskrævende. Men som i andre forhold viser virkeligheden sig altid at være mere nuanceret, heldigvis. Fordomme bliver til viden og forskelle til styrker. Når man altså arbejder med det. Og der er blevet arbejdet ihærdigt for at skabe sammenhæng og knytte bånd i denne kommune. Et stabilt og langvarigt ægteskab skal passes og plejes. Det kræver tid, opmærksomhed og vilje. Men vi er nået rigtig lang på rigtig kort tid. Furesø er en fantastisk kommune.

Ansvarlighed er forudsætning for handlefrihed
I Furesø er der ét ord, der må være styrende, for alt, hvad vi gør. Et ord på 4 stavelser, der forpligter: Ansvarlighed. Uden ansvarlighed ingen handlefrihed.

Med en gæld på næsten 3 milliarder kr. er vi den kommune i kongeriget, der uden sammenligning har det største hul i kommunekassen. Vi skal helt til Island for et finde et samfund, der er ligeså gældsplaget, som vi er. Det betyder, at vi, i alt hvad vi gør, skal medtænke økonomisk ansvarlighed.

I forhandlingerne med Indenrigsministeriet gør vi alt hvad vi kan for at få regeringen til at påtage sig deres del af ansvaret for det fejlslagne eventyr i Farum, for tilsynsmyndighedernes svigt og for de bristede forudsætninger i Furesøaftalen. Men vi skal også selv gøre hvad vi kan for at få styr på Furesøs økonomi.

De seneste år har der i Furesø været budgetoverskridelser på samlet set et trecifret millionbeløb. Det er ikke ansvarligt. Det undergraver vores muligheder for politisk råderum og frihed til i samarbejde med borgerne at udvikle vores lokalsamfund og velfærd.

Derfor har det nye Byråd strammet alvorligt op på økonomistyringen. Derfor har vi iværksat et kæmpearbejde med at optimere og effektivisere den kommunale drift.

Fremtiden forpligter
Et andet område, der kræver en særlig bevågenhed – og hvor vi bør føle en særlig grad af ansvarlighed – i disse år, er i forhold til vores børn og unge. Alt for mange unge kommer igennem skolesystemet med for dårlige kundskaber og færdigheder. En femtedel af vores unge får aldrig en ungdomsuddannelse. Det er meget alvorligt ikke mindst i lyset af globaliseringen og den internationale konkurrence. Vi risikerer at skabe en genereration, der ikke er godt nok rustet til at løse fremtidens udfordringer. Vi risikerer at fratage dem muligheden for at løse den opgave, der er deres: At efterlade en verden, der er bedre, end den de selv voksede op i. Børn- og skole området er et meget vigtigt indsatsområde for det nye Byråd.

Afslutning
Afslutningsvist vil jeg godt vende tilbage til Kongeloven, der gav magthaverne uindskrænket magt. Der var nogen, der i sin tid mente, at Farum havde en bykonge, der kunne alt, og som man ikke skulle sige noget imod. De der forsøgte at stille spørgsmål, og som tvivlede på kongens dømmekraft, gik det ilde. Det udviklede sig til magtfuldkommenhed, arrogance, dårlig regeringsførelse og et syndigt merforbrug. Kongen af Farum var ikke indsat af gud, men valgt af vælgerne – endog et stort flertal af vælgerne, og alligevel gik det grumme galt.

Se den historie viser, hvor vigtigt det er, at vi – også i vores tid – værner om intentionerne i grundloven: At der er frihed til at sige magten midt imod, at der er plads til samtale og flere synspunkter. At folkestyret trives og har det godt. Lad os minde hinanden om det, og lad os i samarbejde forsvare og udvikle et levende nærdemokrati.

Når jeg ser mig omkring, så glæder det mig, at så mange har valgt at fejre Grundlovsdagen her. Det er en traditionsrig fest, der jo har 161 år på bagen. Vi har brug for traditioner og faste holdepunkter for at kunne rumme den konstante forandring og udvikling. Vi har også brug for hinanden. For fællesskabet og for muligheden for at samles og ytre vores meninger. Tak fordi jeg fik lov til at fejre grundlovsdag sammen med, tak fordi I lyttede.

Ole Bondo Christensen