Translokation på Marie Kruse Skole fredag den 25. juni 2010


Tak for invitationen!

På vegne af Furesø Byråd vil jeg gerne give jer et Kæmpe Tillykke med den store dag.

I har fået jeres eksamen, karakterer og huer.

Om lidt får I beviset på al jeres slid og møje. Beviset på, at I har kunnet stå al arbejdet igennem. Beviste på, at I har overvundet alle timerne foran bøgerne, al den dårlige samvittighed over, at I ikke fik læst nok og alle eksamensnerverne.

At gå på gymnasiet handler om rigtig mange ting:

Det der nok vejer tungest er festerne, forelskelserne og kammeratskabet. Se jer omkring – I har været på en fantastisk rejse med andre unge mennesker, som I vil huske resten af livet.

Dernæst kommer kundskab og ikke mindst viden om, hvordan man tilegner sig mere kundskab. Det kan godt være, at den viden I har tilegnet jer om fotosyntese og bøjningen franske verber, vil ruste. Men den ligger I jer, og I vil meget nemt kunne tilegne jer ny viden – for I har lært at lære.

At gå i gymnasiet handler i høj grad også om at sætte sig et mål, og yde det der skal til for også at komme i mål. Jeres rektor er maratonløber. Det er ikke så svært: Man skal bare flytte benene tilstrækkelig mange gange, så har man løbet 42 km. Men man skal have viljestyrken til at træne og viljen til at flytte benene – også når det bliver hårdt og op ad bakke

I er alle nået i mål. I har gjort det! I har udviklet jeres viljestyrke, I er blevet rigtig gode til at lære nyt og I har fået en masse kammerater, som I snart skal feste videre med.

Det er kæmpestort – og noget I vil bære med jer resten af livet – og det uanset hvilken karakter, der står på jeres eksamensbevis.

Furesø har brug for unge mennesker som jer. Danmark har brug for jer. Verden har brug for jer. Verden venter jer.

Min datter spurgte mig forleden: ”Far, hvordan gør man verden til et bedre sted at være”.

Det er et rigtig godt spørgsmål, som alle nye generationer må stille sig. Hvordan bidrager vi til, at den verden vi efterlader til vores børn, er en lille smule bedre end den verden, vi selv voksede op i. Hver generation må gå ind i deres tid og tage fat på den tids udfordringer.

Min mormor gik på Marie Kruse skole i begyndelsen af forrige århundrede. Hun voksede op i en tid, hvor kvinder ikke havde stemmeret. Hun oplevede den spanske syge – en influenza der lagde flere mennesker i graven end skyttegravene i første verdenskrig. Hun oplevede depressionen i trediverne, to verdenskrige, den kolde krig og angsten for den altødelæggende atomkrig mellem supermagterne.

Men hun oplevede også – og bidrog i høj grad selv til – at verden blev bedre, nemmere, tryggere og rigere. Det gjorde verdenen ikke af sig selv, men fordi unge mennesker som jer voksede op, dygtiggjorde sig og – hver på deres måde – kastede sig ind i kampen for fred, udvikling og velstand.

Talent forpligter, siger man. I er blomsten af verdens ungdom. I skal tage vare på jeres talent, udvikle det og bruge det til gavn for jer selv og jeres samtid.

Albert Einstein har sagt : ”Man bør vare sig for at prædike succes i almindelig forstand for unge mennesker som det vigtigste mål i livet. Den vigtigste motivation for arbejdet i skolen og i livet er glæden ved arbejdet, glæden ved resultatet og viden om, at resultatet bidrager til fællesskabet”.

I lever i en tid, som nogen siger, er mere præget af individualisme end tidligere. Det tror jeg ikke. Jeg tror unge mennesker i dag, ønsker en meget stor personlig frihed. De ønsker plads til at udvikle deres egne talenter – og det er godt. Men de ønsker også at være en del af og bidrage til fællesskabet. Friheden til bare at være sig selv – og være sig selv nok, er der ikke meget ved i længden. Bare spørg Palle fra ”Palle alene i Verden”. Frihed og fællesskab er hinandens forudsætninger. Vi vil være frie til at kunne gøre noget sammen. Madonna har et slogan, som rammer det meget godt: I am because we are.

I dag er en lykkelig dag, en eftertænksom dag – og på sin vis også en sørgmodig dag. Det er en dag, der er kommet langt om længe – og det er en dag, der er alt for hurtigt overstået. Et kapitel er slut men nye kapitler står for døren.

Mit råd til jer: Sæt huen på sned, og vis verden, hvem I er; Tag stormremmen på og kast jer ud i livets udfordringer.

Hav en dejlig dag mellem bøgegrene og balloner. Tag danseskoene på og ”skub, skub, skub til taget” på Williams Plads. Tag livtag med livet. Husk det, som kloge Einstein også har sagt: “Ikke alt som tæller i livets store regnebog, kan beregnes.

Nyd det nu – det fantastiske liv. Rigtig god fornøjelse og endnu en gang tillykke.

Ole Bondo Christensen