Tak for indsatsen ved branden på Syvstjerneskolen


Fra et samlet Byråd skal der lyde en stor tak for en fornem indsats i forbindelse med branden på Systjerneskolen. Vi er stolte over at være politikere i en kommune, hvor medarbejderne reagerer hurtigt, dygtigt og ansvarsfuldt i krisesituationer. I har håndteret den farlige situation i forbindelse med branden med stor professionalisme. I har taget hånd om den svære kommunikation med børn og forældre. I har vist initiativ og fundet på kreative løsninger, så børnene så hurtigt som muligt kunne komme i gang med en normal skolegang. I har talt med børnene om tab af klasselokaler, tegninger og vante omgivelser. I har været rigtig dygtige til at samarbejde på tværs af forvaltninger og traditionelle faggrænser. I har gjort det med godt humør og overskud. Det er rigtigt godt gået! Der udestår stadig en masse arbejde med at få den brændte længe bygget op igen. I den periode skal I have ting til at fungere. Det vil trække veksler på mange – specielt Jer, som har jeres daglige arbejde på skolen. Tusind tak for jeres velvilje til at løse de udfordringer, der udestår.

Mail til medarbejdere på Systjerneskolen, i Breredskabet, skoleforvaltningen og teknisk forvaltning i forbindelse med branden på Syvstjerneskolen den 22/11-2010

Billed fra Furesø Avis