“Bag hegnet”


Flyvestation Værløse har været en afgørende brik i det danske forsvar i efterkrigstiden og dermed i forsvaret for demokrati og menneskerettigheder. Flyvestationens redningshelikoptere har betydet forskellen mellem liv og død for mennesker i nød. Arbejdet på flyvestationen har betydet mening, sammenhold og smør på brødet for mange mennesker i lokalområdet.

Ca. 2000 mennesker havde deres daglige arbejde på flyvestationen. De store fly, redningshelikopterne, teknikken og værkstederne var kernen i Flyvestationen, men idrætsdage, åbent hus arrangementerne, feriebørn og et godt kollegialt sammenhold hører i høj grad også med til historien.

Nu er det alt sammen historie og komet på museum. Axel Sandemose skrev en bog med titlen: ”Det svundne er en drøm”. Udstillinger som denne hjælper os med at holde fast på drømmen, så værdier og erfaringer fra en svunden tid ikke går tabt, men kan bringes ind i vores tid.

Udstillingen ”Bag Hegnet” fortæller, hvordan Flyvestation Værløse er opstået og har udviklet sig. Den fortæller om de mange forskellige opgaver og om det sammenhold, der var på flyvestationen.

I 1999 blev det besluttet at lukke Flyvestation Værløse. Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvad området skal bruges til. Der er – for nu at sige det mildt – delte meninger. Hvem skal overtage ejerskabet efter Forsvaret? Hvem skal forestå oprydning af forurenet jord og grundvand? Hvor meget nybyggeri skal der være plads til? Hvornår får offentligheden adgang til de store naturområder?

Der er mange spørgsmål og delte meninger, men én ting er vi enige om: Vi skal i den fremtidige anvendelse tage afsæt i de værdier og kulturhistoriske spor, som er skabt på Flyvestationen.

Når det handler om de fysiske spor, som landingsbanen og de store hangarer, er de jo ikke lige til at ændre på. Dem skal vi udnytte kreativt og med omtanke i den fremtidige anvendelse af Flyvestationen. På værdisiden kan Flyvestationens historie lære os om vigtigheden at vide, hvad man har med at gøre, om at tænke stort og visionært og om at få mange forskellige professioner til at arbejde sammen om et fælles og større mål. At viderebringe de værdier i den fremtidige udvikling af Flyvestation Værløse er en tung arv at løfte, men en opgave, som vi i Furesø Byråd for alvor har sat på dagsordenen.

En udstilling som denne kan være med til at sætte denne udfordring i perspektiv. Så tak for udstillingen og tak til de, der har været med til at skabe den. Stor tak til vores egne museumsfolk med Chathrine Kyø i spidsen og en særlig varm tak til Flyvevåbnet, som har ydet en hel enestående hjælp med at få udstillingen til at lykkes.

Baggrund
Værløselejren, som den hed den gang, startede som en sommerlejr for hæren. I 1934 begyndte Flyverskolen permanent flyvetræning fra Værløse. Det satte gang i byggerier af hangarer og andre faciliteter.

Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev flyvepladsen angrebet af tyskerne. Kun et dansk fly nåede på vingerne og blev skudt ned. To mand, 25-årige løjtnant Godtfredsen og 26-årige sekondløjtnant Brodersen, mistede livet. Af de 92 fly, der befandt sig i Værløse den 9. april 1940, blev 28 beskadiget ved angrebet.

Luftwaffes tilstedeværelse i Værløse betød store anlægsarbejder og udvidelser bl.a. af rullebaner, hangarer osv. Landsbyen Bringe, der havde ligget midt i det militære område, blev nedlagt i 1942 da vejen mellem Kirke Værløse og Jonstrup blev lukket. Ved anden verdenskrigs afslutning stod man med et større oprydningsarbejde: Resterne af det tyske krigsmateriel – herunder ca. 150 fly blev solgt til skrothandlere eller transporteret til England som engelsk krigsbytte. Noget blev tilbage og noget blev smidt i de moser og vandhuller, der findes i området, hvor man hvis man graver lidt kan finde hjelme, flydele og sikkert også det, der er værre.

Den 2. januar 1946 rykkede Hærens Flyvetropper ind i Værløselejren og opbygningen af et dansk flyvevåben kunne begynde.

Flyvestation Værløse husede en række af Flyvevåbnets uddannelser, bl.a. mekanikerskolen (eller Flyvevåbnets Specialskole), der flyttede ind allerede i 1947. Derudover holdt også Flyvevåbnets Officersskole, Forsvarets Hundeskole, Flyvevåbnets Sergentskole og flere andre uddannelser til i Værløse gennem årene.

Men Flyvestationen var naturligvis andet end uddannelse. Transporteskadrillen (721) stod for transport af gods og personel til forskellige missioner i hele verden. Der blev f.eks. fløjet militært materiel og soldater til Irak 2003, og nødhjælp bl.a. til Angola i 1975 og til Tyrkiet i 1992. Med til eskadrillens opgaver hører også flyvninger for kongehuset, regeringen og forsvarsledelsen.

Eskadrille 721 var også ansvarlig for flyvninger til og på Grønland og bistod således Geodætisk institut med kortlægning og fotografering af Grønland i 1940erne og 50erne og har stået for proviantering af diverse ekspeditioner – herunder Siriuspatruljen.

På Flyvestationen var også flyvevåbnets redningseskadrille, der med redningshelikoptere foretager redninger, eftersøgninger, patienttransporter osv. En af de mest omtalte redningsaktioner fandt sted i 1966, hvor færgen Skagerak led havsnød mellem Kristianssand og Hirtshals og de i alt 144 passagerer og besætningsmedlemmer blev undsat i stærk vind og 10 meter høje bølger.

Endelig var der på Flyvestation Værløse et af Flyvevåbnets tre hovedværksteder, Flyvematerielkommandoen (FMK), der stod for indkøb af udstyr til Flyvevåbnet både i Danmark og udstyr til Grønland og Færøerne.

Tale til åbning af udstillingen: ”Bag hegnet”
Furesø Museer den 16. januar 2011