Farvel til Michael Schrøder


Livet er et eventyr – om man vil. Og det vil Michael. Et kapitel i dit livs eventyrbog – kapitlet om Værløse og Furesø – slutter i dag. Et nyt, der handler om Dragør, venter lige om hjørnet. Den 2. januar 1995 trådte du, som en nydelig ung mand på 43 år med skæg, slips og sygekassebriller, ind af døren her på rådhuset for at begynde arbejdet som kommunaldirektør.

Bag dig havde du allerede en glorværdig – nærmest kometagtigt – karriere. Du er uddannet fra Roskilde Universitet med et indlagt studieophold på universitet i Strasbourg. Herefter fik du arbejde i Finansministeriets Administrationsdepartement, i Generaldirektoratet for P og T og i Hafnia Forsikring. Som bare 40 årig blev du kommunaldirektør i Nysted Kommune.

Igennem hele dit virke har den røde tråd været god service, effektiv ledelse og administration.

Jeg har fundet en artikel fra juli 1994 fra din tid som kommunaldirektør i Nysted. Du sidder med slips og pullover foran en computer. På skærmen står der med store bogstaver: “Det papirløse rådhus”. Artiklen beskriver ”EDB-revolutionen i Nysted kommune på Lolland. Alle sager – store og små – behandles på EDB. Målet er groft sagt, at det eneste papir, man skal kunne finde på rådhuset, er på toiletterne.”

Hvis sandheden skal frem, så er EDB-revolutionen fra Nysted jo nok ikke slået helt igennem endnu – at dømme efter de bunker af papir, der bæres frem og tilbage mellem dit og mit skrivebord hver eneste dag.

Et halvt års tid efter artiklen fra Nysted præsenteres den nye kommunaldirektør i Værløse i en fin artikel i “Værløse Nyt” under overskriften: ”Det skal væres sjovt at gå på arbejde”. Den daværende journalist på Værløse Avis har ramt dig på kornet, når han skriver: ”Man har ikke indtryk af, at den nye kommunaldirektør er en mand af store ord og de vidtspændende armbevægelser – tværtimod får man hurtigt fornemmelsen af en mand, som nøgternt bedømmer situationen og tager sin bestemmelse”. I artiklen slår du til lyd for, at kommunen skal være en god administrativ enhed, ”der arbejder effektivt, økonomisk og forsvarligt. Jo bedre tingene er tilrettelagt desto lettere og morsommere er det”.

Se, det er jo kloge ord, der stadig holder vand, og der går en lige linje mellem disse dine første udmeldinger som kommunaldirektør i Værløse til Furesøs nuværende mantra om at gøre tingene enklere, bedre, billigere og smartere.

Jeg har arbejdet tæt sammen med dig i nu et år og må sige, at det har været en udsøgt fornøjelse. Du har et let, lyst og kreativt sind. Der er noget bohemeagtigt over din stædige ubekymrethed. ”Humøret er højt og stadigt stigende” siger du på trods af kommunens historisk store gæld og evindelige udfordringer med budgetterne.

Når rigtig store udfordringer og spørgsmål rammer dig fremsiger du en remse i retning af ”hm, tja, ja, ja bom, bom” – efterfulgt af et: ”spændende!” Så ved man, at du mentalt tager tænkehatten på og går i gang med at finde kreative løsninger.

Et eksempel er den igangværende genforhandling af Furesøaftalen. Trods hårde ods ser det ud som om, at regeringen nu er indstillet på at finde konkrete løsninger på vores enorme gældsproblemer. Det skyldes ikke mindst dine idéer til konkrete løsninger.

Når logik og kreativitet mødes opstår der en særlig tyngde i argumentationen – en form for skønhed – , det er svær at komme uden om.

Du har lovet at følge forhandlingerne om Fuesøaftalen helt til dørs på trods af dit nye job i Dragør. Det er vi rigtig glade og taknemmelige for.

Du oplevede fusionen mellem Farum og Furesø som en spændende udfordring, trods det meget vanskelige udgangspunkt. Fusionen er lykkedes. Furesø er én kommune. Vi har en fælles vision. Det er man ikke længere i tvivl om, når man bevæger sig rundt i kommunen. Du gik fra at være Værløses kommunaldirektør til at blive Furesøs kommunaldirektør. Det er en bedrift i sig selv.

Du får stadig julelys i øjnene, når vi taler om flyvestation Værløse. Tænk alle de muligheder for at lave noget spændende kultur, bolig og erhvervsudvikling. ”Du må love mig ikke at forskertse de muligheder” – sagde du forleden og lignede en dreng, der få øje på et ny kasse med lego og uanede muligheder for leg og kreativitet.

Du er et homo ludens. Et legende menneske, der bruger legen i arbejdet og i fritiden til at skabe glæde og resultater. Du vender ikke ryggen til nogen eller noget. Du kan snakke med alle mennesker og færdes hjemmevant både på de bonende gulve og på Værløse bodega, hvor sidste års julefrokost fandt sin afslutning for mange af os i god ro og uorden.

Lad mig slutte med to historier fra vores samliv i Furesø. Den første episode udspandt sig i efteråret. Vi havde været til møde inde i byen og var på vej hjem ad Hillerødmotorvejen i din meget gamle Volvo Stationcar med 110 km i timen. Pludselig lyder der et brag, og støjniveauet i bilen svarer til at stikke hovedet i en tændt jetmotor. Du sidder helt fattet og mumler et hm, tja, ja, ja bom, bom spændende! Jeg råber: Michael, vi har et problem, som nok kræver handling her og nu. Du får bilen ned i fart og bugseret ind i nødsporet. Bagdækket er eksploderet, og vi har kørt på fælgen. Alt dette sker lige ved indgangen til Fures kommune, hvor de forbipasserende på motorvejen efterfølgende kan følge borgmesteren og kommunaldirektøren i færd med at skifte hjul på noget, der nok burde have været skrottet forlængst. Godt pressen ikke kom forbi der.

Den anden episode er fra her i sidste uge, hvor vi begge blev fotograferet til en artikel om Furesø, der bringes i næste uges udgave af ”Danske Kommuner”. Fotografen lokkede os ud på tynd is på Furesøen og senere op i Farum Park. Her spillede vi to halvgamle mænd – alene på det store stadion – fodbold i knæhøjt snedække. Fodboldkampen gik over i sneboldkamp. Vi og fotografen morede sig kongeligt. Der fik det legende menneske fuld udfoldelse, og måske er det symtomatisk, at det er legen og kreativiteten kombineret med hårdt arbejde, der har bragt Furesø fra den tynde is til en situation, hvor vi forhåbentlig snart får fast grund under fødderne.

Du har sans for skønhed, Michael. I vores fælles forkontor har siddet to kønne planter: Trine og Helle. De vil nu bære Byrådets gave ind til dig. En gave, der kan minde dig om Furesø og det kontor, du nu forlader efter 16 gode år. Med det vil Furesø Byråd gerne takke dig for en meget fornem indsats gennem årene. Vi håber – som Kim Larsen udtrykker det – at du fik set det du ville og fik hørt din melodi.

Du har sat dig varige spor i Furesø, og vi vil med sikkerhed nynne videre på din melodi også i årene fremover.