Ordet er dit!

Her kan du skrive lige, hvad du vil. Stille spørgsmål om Furesø, komme med forslag, give ris og ros, forfatte et digt. Ordet er dit! Jeg vil svare, så hurtigt jeg kan.

74 tanker om “Ordet er dit!

  1. Nu er den altså gal igen med ejeren af Farumgård.
    Portene er spærret og der er ikke længere gennemgang.
    På en gåtur, hvor jeg så gik uden om den offentlige sti gennem Farumgård, traf jeg en mand som sagde, at han havde gået igennem – eller forsøgt – men var blevet mødt af ejeren der havde stillet sig truende op og korporligt skubbet ham tilbage og bedt ham om at forsvinde fra det private område.
    Jeg kender ikke den besøgende på anden måde end, at vi hilser på hinanden da vi regelmæssigt går turen langs søen.

  2. Kære Ole
    Mine ønsker er ikke i overensstemmelse med de beskæftigelsesmæssige rammer og hensigter i Furesø Kommunen siger beskæftigelsesudvalgsformanden.
    Efter lang tids tovtrækkeri fik jeg endelig noget der ligner en udmelding på min ansøgning om at fortsætte mit fleksjob. En ansættelse som først var berammet til 1 år, men efter protest lover Furesø Jobcenter at ændre ansættelsen. Jeg tror de ændrer ansættelsen til fast arbejde. Men det gør de ikke – ved forhandlinger om ansættelsesvilkår viser det sig at stillingen nu er forlænget til 2 år. Senere får jeg stillet i udsigt at jeg kan få fast ansættelse. Men det vil man ikke overholde.
    Kort før jeg på en særdeles modbydelig måde – gennem en regn af beskyldninger – får at vide at jeg ikke kan fortsætte mit job møder jeg en del af det nye hold af fleksjobbere. Der er skiftedag og hvis man protesterer mod dette ……
    Da har nu været ledig i snart 6 måneder og jobcentret har i den tid forsøgt at få nabokommunerne til at etablere et lignende job til mig- det lykkes af indlysende
    grunde ikke.
    Jeg har talrige gange henvendt mig til dig og du har sagt sådanne anliggender ikke skal ordnes på politisk niveau. Det skal ordnes i maskinrummet. Men det er jo er politisk beslutning jeg så at sige er offer for.

    Hilsen Annemarie

  3. SKIFERGAS I DANMARK

    Furesø Kommune vil forsøge at stoppe planerne om udvinding af skifergas i Nordsjælland – det er nemlig til fare for miljøet og sundheden, mener lokalpolitikerne. Men har de nu også ret?

    Olie og gas efterforskningen startede i Danmark allerede i 1930’erne, som dengang udførtes af Danish American Prospecting Company. Det var de store olieselskaber Gulf Oil og Esso, der stod bag. Men det var først i 1960erne med nye koncessionshavere, blandt andet danske A P Møller, samt da efterforskningen påbegyndtes i Nordsøen, at man fandt olie og gas. Den første danske olieproduktion påbegyndtes i 1972 fra Danfeltet.

    Hvad er det, der betinger, at der i et område findes kulbrinter i undergrunden? For det første skal der være sedimenter (dvs sand ler kalk), som skal have en vis tykkelse. Her kan man ikke sætte en generel regel op, men som en tommelfingerregel, skal der nok være mere end 4 km sediment tykkelse.

    I sedimenterne skal der findes både reservoir, forsegling og moderbjergarter.

    Moder bjergarter er bjergarter, som indeholder organisk materiale, som kan omdannes til kulbrinter. Det organiske materiale findes typisk i skifer, kullag eller kalk. Kullag eller kulholdigt ler er moderbjergarter for gas. Kullene er rester af landplanter, der blev aflejret i en sump eller tørvemose. Hvis det organiske materiale stammer fra alger, hvad der typisk er tilfældet i hav aflejringer (lerskifre og kalk), vil der kunne dannes både olie og gas. Det organisk materiale skal naturligvis bevares og ikke rådne væk. Det kræver derfor, at der er et iltfattigt (anoxisk) miljø på havbunden eller i tørvemosen. For at moderbjergarten skal omdannes til olie og gas, skal den opvarmes, hvad der sker når bjergarterne efterhånden begraves under yngre aflejringer, idet temperaturen stiger gradvist ned igennem Jorden. Processen tager tid flere millioner år. Hvor lang tid der skal til, er afhængig af den geotermiske gradient dvs. hvor varmt det er i den dybde, hvor moderbjergarten befinder sig.

    Efter olien og gassen er dannet, siver de dannede kulbrinter via sprækker opad indtil de når et reservoir lag. Et reservoir lag, er et lag af sand eller kalk, som er porøst, og hvor kulbrinterne kan flyde dvs. permeabelt. Porerne i reservoiret er normalt fyldt med saltholdigt vand. Olie og gas har en mindre vægtfylde end vand, og vil derfor altid flyde opad indtil det når en barriere i form af en forsegling (som regel et lag af skiffer eller ler).

    Når sedimenter aflejres, vil de som regel blive aflejret helt fladt, men Jorden er ikke stabil og sedimenterne vil med tiden foldes og forkastes. Det skaber muligheder for olie og gas fælder i form af folder, forkastnings eller stratigrafiske fælder. Folder kan også dannes i forbindelse med dannelse af saltstrukturer. En saltstruktur dannes når et saltlag i undergrunden udsættes for tryk. Saltet bliver plastisk og flyder, som en sejtflydende væske, og vil samle sig og begynde at flyde mod overfladen. I denne process bliver de overliggende og yngre lag deformeret, og derved skabes glimrende olie og gas fælder. De danske oliefelter i Nordsøen er dannet oven på saltstrukturer.

    Den gas der er tilbage i moderbjergarten er skifergas. Dvs. at når man borer efter skifergas leder man efter en kulbrinte moderbjergart, som danner gas.
    I Danmark er den bedste kandidat den kambriske Alun Skifer (500 mill år gammelt). Den er en særdeles god moderbjergart. Den er udbredt i store dele af Østersøområdet både ved overfladen (Bornholm, Sverige, Estland) og i undergrunden. Under selve Danmark er den gennemboret i 2 dybe boringer Terne-1 i Kattegat og Slagelse-1 på Sjælland. Fra seismiske undersøgelser kan vi kortlægge dens udbredelse og den findes fra Nordjylland via Kattegat til Sjælland.

    ER SKIFERGAS FARLIGT

    På en hjemmeside på internettet kunne man afgive sin loyalitets erklæring til ”Nej til Skifergas” i Danmark. Hjemmesiden har forskellige begrundelser for hvorfor man skal støtte et Nej så som :
    1. Forurening af grundvandet af metan.
    2. Ikke flere fossile brændstoffer
    3. Brugen af giftige stoffer under boreprocessen og stimulerings processen

    Olieselskabet TOTAL har søgt og opnået koncession i Nordjylland og på Sjælland. De har ligeledes søgt om tilladelse til at bore i Vendsyssel for at efterprøve, om der er skifergas i undergrunden. Boretilladelsen var stillet i bero på grund af Frederikshavns kommunal bestyrelses modstand på trods af samme kommunes tekniske forvaltning og Energistyrelsen har givet deres tilladelse (iflg. Kommunens hjemmeside).
    Lad os gennemgå ”Nej til Skifergas” hjemmesidens argumenter imod boretilladelsen:

    1. Grundvands forurening – Der er boret mange dybe boringer i Danmark efter kulbrinter og varmt vand uden at forurene grundvandet. Det beror bla. på brugen af stålforingsrør, som forhindrer at den øverste del af hullet ikke styrter sammen og at boremudderet ikke trænger ud i de omliggende formationer.
    2. Boremudderets kemi – mudderet består af lermineraler, salt og vand som ikke er giftigt. I nogle tilfælde tilsætter man disel til boremudderet for at stabilisere borehullet, der i så tilfælde kan forurene. Mig bekendt er dette ikke sket i Danmark. Boremudderet trænger ikke ud i den omliggende formation, det sørger boremesteren for.
    3. Borepladsen indrettes efter velkendte miljømæssige forskrifter fra Energi og Miljøstyrelserne, som skal forhindre overflade forurening. Kravene er ikke mindre end hvad industrien i almindelighed skal overholde.
    4. Frakturering af boringerne – Skifergas boringerne vil blive boret horizontalt i skifren som ligger på over 2 km’s dybde og fraktureret. Dvs man pumper vand, sand og gel ned i boringen under højt tryk og frembringer derefter sprækker i skifrene for at fremme tilstrømningen af gas til borehullet. Den slags operationer (blot i kalk) udføres rutinemæssigt i Nordsøen. Den gas førende horisont ligger så dybt nede i jorden, at det er umuligt at frakturerne kan løbe helt op til grundvandet. Frakturerne vil stoppe ved det første permeable lag og de ligger langt dybere end grundvandet. Det er ikke sket i Nordsøen.
    5. Metan i grundvandet – Grundvandet i Vendsyssel og forøvrigt også i Nordsjælland indeholder allerede metan. Det er sumpgas, som stammer fra et naturligt indhold af organisk materiale i de grundvandsførende lag. Der er så meget i Vendsyssel, at man udnyttede det under II Verdenskrig. Vandværkerne er indrettet til at lufte metanet ud inden vandet bliver pumpet ud i vandrørene. Skifergasindvinding i Danmark vil ikke give anledning til metan forurening af grundvandet.
    6. Gas produktion i beboede områder kendes fra blandt andet Holland (Groningen) midt i Europas tættest befolkede områder. Det har foregået smertefrit i mange år. Vi har naturgas ledninger i hele Danmark, så transport af naturgas er en velkendt teknik. Det støjer ikke. Vindmøller i baghaven støjer mere.
    7. Udvindingen af gas i Groningen foregår således at mange boringer bores fra et lille område, parcelhus grund. Boringerne er afbøjede og når ud til de forskellige reservoirer på nøjagtig samme måde som i Nordsøen.

    Greenpeace og andre organisationer, som lobbyere mod skifergas har fordrejet de tekniske argumenter således at skifergas efterforskningen fremstår i et ufavorabelt lys. Det er lobbyisme af værste karat.

    Chancerne for at der skulle komme skifergasindvinding i Nordsjælland er i øvrigt meget små, specielt i lyset af de negative boreresultater fra Skåne og fra Polen

    Tilbage står modstanden mod fossile brændstoffer, som naturligvis er legitim. Jeg er personlig ikke enig. Vi skal huske på at en stor del af den rigdom, vi i dag har i Danmark, er skaffet ved udnyttelsen af fossile brændstoffer. Produktionen i Nordsøen har ikke skadet miljøet.

    Underskriveren af brevet, der har overskriften ”Nej tak til udvinding af skifergas i Nordsjælland”, er borgmester Ole Bondo Christensen.
    ”Nordsjælland leverer rent vand i verdensklasse til hele hovedstadsområdet med godt 1,8 millioner indbyggere. Det ville derfor være tankeløst at sætte grundvandet på spil for udvinding af et fossilt brændstof som skifergas, som bidrager til den globale opvarmning. Især når både regering, region og kommuner har sat et konkret mål om at el- og varmeforsyningen skal være 100 procent baseret på vedvarende energi”, skriver borgmesteren i brevet.

    Som det fremgår af overstående vil en eventuel skifergasudvinding ikke indebære en forurening af grundvandet spørg blot teknisk organisation i Frederikshavn kommune. Såfremt der var fare for det burde den planlagte varmtvandsindvinding fra undergrunden i Nordsjælland også forbydes, idet man anvender samme boreteknik. For mig fremstår borgmesterens brev som hykleri.

    Nick Svendsen

    Åvej 7

    3500 Værløse

  4. Kære Ole
    For et års tid siden skrev jeg her om min mor, der som 90-årig i 2011 havde fået tildelt en ældrebolig. Det var en stor opgave at koordinere alle de forskellige former for hjælp, som visiteres og tilbydes. Og det kom aldrig rigtig til at fungere.
    Lige efter nytår fik min mor en plejehjemsplads og bor nu på Ryetbo. Dér bliver der taget hånd om min mor på en rigtig god måde. Personalet møder min mor, lige der hvor hun er, og hun har fået sin værdighed igen. Jeg og den øvrige familie er taknemmelige og lettede.
    Hilsen Kirsten Mohr

  5. Hej Ole
    Er der en grund til at du ikke vil deltage i Furesø lokalavis valg-quiz?
    Det er synd at du ikke deltager så vi har en mulighed for at se hvor enige vi er med dig – på den anden side er det jo svært at være uenig når man ikke kender din holdning til 16 simple spørgsmål.
    Er det også et princip for dig ikke at deltage i den lokale debat? Jeg ved godt at den til tider er usober (hvilket jeg synes er afskyeligt, og også årsag til at en række personer ikke får mit kryds!) – men alligevel kunne du da godt deltage, for jeg formoder at du kan formå at være saglig og sober hvis du ville deltage i debatten.
    Håber at se dine meninger også i lokalavisen snarligt 🙂

    1. Hej Jens. Jeg har ganske enkelt ikke kunnet afse tid til det. Men det er på plads nu – tak.
      Ole

  6. Har med interesse læst dit indlæg om cykeltur til Paris.
    Min kone og jeg planlægger at cykle fra Padborg til Bremen næste år. Har du en beskrivelse af jeres cykelrute for denne vejstrækning. jeg vil blive meget glad for en tilbagemelding.
    På forhånd tak.
    Med venlig hilsen
    Ole Bruus Jensen
    Rubyvej 6, Agger
    7770 Vestervig
    tlf. 51543190

  7. kære Ole du ved nok at det er avisuge i Danmark og jeg vil gerne spørge dig om disse spørgsmål.
    1. hvorfor besluttede man at indføre heldagsskole?
    2. hvad er din mening om heldagsskole?
    3. og hvorfor skabte valget om heldagsskole så meget postyr?

  8. Hej Ole 🙂
    I denne uge skal vi lave en avis som vi skal sende ind til berlingske! vi går i 8. klasse og vil gerne have svar på nogle spørgsmål vedrørende kommunalvalget.
    Hvis du har travlt, kan vi så snakke med an anden fra kommunen som ved noget om emnet?
    Victoria

  9. Hej Ole! I uge 44 har alle i 7 klasse på syvstjerneskolen “avis uge” Det ville være rigtig fedt hvis du gad svare på nogle spørgsmål omkring mobning og hærværk på skoler og hvad i politikere gør for at forhindre det.

  10. Kommentarer til kommuneplanen
    Vi er ganske mange, der har svært ved at forstå det rimelige i, at Bybækgrunden skal bebygges. Og ikke mindst i betragtning af, at området lige ovenfor med bebyggelsen Farum Midtpunkt har en meget høj bebyggelsesgrad. Under natur og miljø står der, at vi skal værne om naturen. Samtidig har man planen om at indskrænke den i betydelig grad. Det hænger ikke rigtigt sammen.
    Kommunen har med Bybækgrunden en enestående chance for at skabe et spændende parkområde, som kunne blive netop det sted, som fik folk til at vælge Farum, for det handler om livskvalitet. Området kunne med inspiration fra Slottsträdgården bag Malmøhus Slot og Rosendals Trädgård i Stockholm blive et helt fantastisk sted. Mulighederne er der. Det er bare at gribe dem. Og hvad med at servere kaffe og kage om søndagen fra Bybækskolens tidligere kantine. Den er der jo stadig. Og mange af de unge mennesker på Bybækskolen kunne blive glimrende gartnere, der også kunne være med til at skabe en spændende og farverig oplevelseshave for de kommende ældre beboere i blok 12 og 13. – Kære politikere grib denne enestående mulighed for at skabe noget, der gør en forskel. – Vi mangler nemlig natur midt i byen. Boliger har vi nok af.
    Litt. Rosendals have.
    Trädgårdsmøten på Rosendal

    1. Kære Karen
      Tak for dit input. Enig i at området ved Bybækskolen også skal være attraktivt for beboerne i Farum Midtpunkt. Jeg tror godt det kan kombineres med at bygge nogle boliger i området også. Lige nu er vi jo ved at indrette værksteder i Bybækskolen, der åbner igen til oktober. Samtidig er der mulighed for haver, boldspil og leg på området.
      Ole

  11. Hej Ole

    Jeg motionerer på 20’ende år langs søen og jogger ind imellem igennem på den offentlige sti gennem Farumgård, da stien udenom er plaget af cykler, hunde etc og ikke er nær så smuk en tur. Jeg går i gennem ved hovedhuset, men løber i alléen, oftes helt alene.

    Den nuværende ejer af Farumgård fortolker den offentlige adgangsbestemmelse fra 60’erne som at alt andet end gang er forbudt og har sat skilte op om “kondiløb forbudt”. Han optræder aggressivt og siger at man skal holde sig fra hans grund når man møder ham i løbetøj. Har han ret til at håndhæve det som et forbud?

    Man tænkte vel ikke i den almindelige sundhed som at jogge da adgangen for offentligheden blev sikret i sin tid og betyder betegnelsen “adgang for gående” automatisk at alt andet er forbudt?

    Da han desværre ikke optræder som sin forgænger der ønskede at kunne dele det historiske område til glæde for alle, men har udtalt trusler om at lukke helt for offentligheden og vil have al trafik væk fra hovedbygning, er jeg ikke i tvivl om hans motiver. Moralsk har han ikke ret da jeg ikke generer en sjæl – men har han har ret til det ifølge loven. Kan du hjælpe mig med et svar?

    Med venlig hilsen
    Niels

  12. Jeg bevæger mig tit og ofte mellem trevangskvarteret og Birkerød/Bistrup og må desværre ty til min bil, da det ikke er muligt at cykle eller anvende mine rulleskøjter til denne distance da der ikke er nogen form for cykelsti med mindre man skal en stor omvej.
    Er det ikke muligt i samarbejde med Rudersdal Kommune at anlægge en cykelsti mellem Frederiksborgvej og Bistrupvej (ved planteskolerne).
    Jeg undrer mig over at det ikke er gjort for længst da der må være mange flere end mig der savner en sådan mulighed nu hvor motion er vigtig, og alle (politikere o.a.) opfordrer til at tage cyklen i stedet for bilen.
    MVH
    Glennie Krøyer

  13. Kære borgmester Ole Bondo Christensen. Jeg er en dreng på 11 år der gård på Solvangskolen. Jeg syntes toiletterne er meget klamme på skolerne i Furesø kommune. Der er nogle børn der holder sig en hel skoledag fordi toiletterne ikke er rene, og det er ikke godt når der nu skal være heldagsskole. Jeg håber meget du vil gøre noget ved det. Hilsen Tobias 4.B.

  14. Ikke kun rundt om Søndersø flyder det med affald, det gør det mange steder rundt i Furesø kommune. Nogle af de værste steder er på kommunens matrikler. F.eks GGV 88 langs hegnet mod naboen. Under fiskebæk broen, Farum station, speciel nede på skinnerne, hvor det sikkert er DSB som skal klare det, men hvorfor bliver det ikke gjort. ??
    Har vi ikke nogen borger som er arbejdsledige i vores kommunen, tænker jeg. ?
    Nu hvor træerne og buskene har fået blade ses alt affaldet ikke så tydeligt længere, men det ligger der, prøv at kik. Når jeg spørger i vej og park afd. , er der nogen som kun slår glæs ( hvisnok udliciteret ) og så nogen andre i kommunen som står for renholdelsen.Virker ikke særligt hensigtmæssigt. Undre mig tit over, at se kommunens biler fra vej og park kører forbi affald, som ses liggende i ” vores smukke natur” Den kunne bliver Meget smukkere, hvis der var mere vilje og interesse for at fjerne det svineri som flyder ikke kun i Furesø, men i alle kommuner. Hvorfor skal Vi ikke være kendte for, at have en ren Kommunen, hvor affald ikke får lov at flyde, spøger jeg.
    Har flere billeder fra forskellige steder hvor affaldet flyder.

  15. Kære Ole!
    Tak for din mail – hvor der det herligt, at det nytter noget at skrive om et problem, som jeg synes er væsentligt. Det er dejligt at du aktivt er gået ind i sagen, og jeg glæder mig til affaldsstativerne.
    V enlig hilsen
    Anette Meyer

  16. Kære Ole!

    Jeg bor ganske tæt ved Søndersø og nyder at gå ture omkring søen med min hund.
    Desværre er der ingen affaldsstativer ved søen, og det betyder at folk, der måske ellers ville komme deres plastikdåser og øldåser etc.i affaldsstativerne føler sig fristet til at kaste diverse ting langs søbredden hvad der er grumme synd, og vel heller ikke helt hænger sammen med –VISION FURESØ”.

    Venlig hilsen

    Anette Meyer

    1. Kære Anette Meyer
      Tak for din kommentar. Jeg har spurgt i forvaltningen. De siger, at der er skraldespande rundt Søndersø, men ikke i den østlige ende. Forvaltningen vil nu sørge for, at der også kommer affadsstativer op der. Jeg er helt enig i, at vi skal gøre hvad vi kan for at undgå, at affald ender i vores smukke natur – så tak for tippet.
      Venlig hilsen
      Ole

      1. Hej Jeppe!:)Jag hoppas du ff6rste5r e4ven fast jag skreivr pe5 svenska :]Jag ff6rste5r det du skreivr, ve5ra spre5k e4r ju ganska lika;)Sne4lla ff6lj mig pe5 instagram & Twitter, eller skriv pe5 kik:)Instagram: inezsthTwitter: inezsthKik: inez00

  17. Kære Ole

    Jeg kan forstå, at du har været med til at åbne op for, at grønsværen i Farum Park nu også kan benyttes af ikke-elitehold – hvilket betyder at både børn og veteraner kan afvikle kampe på en af landets fornemmeste foldboldarenaer.
    Projekt ‘Aktive hænder’, som du før har omtalt her på bloggen, hjælper Farum Boldklub med et arrangement, der netop giver børn mulighed for at leve deres indre Ronaldo-drøm ud i Farum Park. Vi vil gerne have så mange som muligt til at komme – og derfor tillader jeg mig også at gøre lidt reklame her på bloggen 🙂 Håber det er OK!

    Med venlig hilsen
    Hanna Gregersen, projektleder ‘Aktive hænder’

    Pressemeddelelse:
    Børnene indtager grønsværen i Farum Park

    Mens der på Superliga-stadions landet over er noget nær adgang forbudt på grønsværen for almindelige dødelige spillere, er situationen nu en helt anden i Farum.

    Her har sidste års anlæggelse af kunstgræs-banen nemlig ikke blot betydet, at Superligaspillerne kan træne og spille kampe året rundt; selv de mindste børn spiller nemlig nu kampe i de rammer, der hidtil har været forbeholdt stjernerne.

    Med 1200 medlemmer er Farum Boldklub en af landets største fodboldklubber.

    De mange spillere har i vinterhalvåret kun haft én vinterbane til rådighed, idet man for år tilbage nedlagde den eksisterende grusbane og udlagde denne til parkeringsareal i forbindelse med kampe i Farum park, eller som areal for div. cirkusforestillinger i byen. Det massive pres på denne ene vinterbane betød korte trænings tider for mange hold, aflysninger af træning når banen skulle bruges til træningskampe, m.m. Disse forhold er maksimalt forbedret med indtagelsen af ”Fort Farum Park”.

    Og udover at forbedre forholdene for de mange hold, har den nye bane nu altså også fået den konsekvens, at selv de mindste kan få lov til bogstaveligt talt at drible rundt i andres Laudrups fodspor, løbe i samlet flok ned mod ende tribunen for at blive hyldet af publikum – og i det hele taget opleve det sus, der altid er forbundet med at træde ind på grønsværen på et superligastadion.

    Allerede 17 marts fra kl. 10 bliver der fuldt ”run” på det grønne underlag, og forhåbentligt masser af tilskuere på tribunen.

    Der er mulighed for at se hele to kampe på én gang:

    Det drejer sig om en U-11 pigekamp Farum BK mod BSV samt en U-10 Drengekamp Farum BK mod KB – 7 mandskamp i Champions League for Kids, A rækken.

    Fakta om betydningen for Farum Boldklubs muligheder for benyttelse af Farum Park

    Farum hold kan når Farum Park (FP) ikke benyttes til kampe, træning, arrangementer m.v. styret af FC
    Nordsjælland, afvikle egne kampe herunder også træningskampe i FP.
    Disse kampe kan også afvikles om aftenen, da der er etableres et trænings projektørlys uafhængigt af de eksisterende lysmaster, så lyset ikke generer naboer m.m.

    Da såvel FCN, som alle de elitehold der er en følge af FCN, henlægger en væsentlig del af deres træning og kampe til Farum Park, frigør det mange brugstimer i det omgivende Farum Idrætspark, som giver bedre adgang til fastlæggelse af trænings tider og kampe for breddefodbolden i Farum Boldklub.

    1. Kære Hanna
      Tak for indlægget. Jeg lægger det ud på bloggen, så flere får øje på det.
      Ole

  18. Kære Ole

    Forleden har jeg skrevet denne kommentar til et indlæg på DKnyt om frit valg i ældreplejen. Min mor er borger i Furesø Kommune.

    Fra hus til ældrebolig som 90-årig.

    Tak for et godt indlæg. Jeg er fuldstændig enig i at frit-valgsordninger i ældreplejen kan være svære at håndtere. Svage ældre mennesker har ikke brug for, at ordningerne udbygges, men for hjælp til at overskue egen situation og til at koordinere de mange tilbud.

    Min mor er 91 år og bor i en ældrebolig. For 2 år siden flyttede hun dertil fra eget hus. I løbet af de seneste år har jeg derfor været i kontakt med mange instanser i hjemmeplejen og har ofte på min mors og egne vegne oplevet, at systemet er svært at overskue.

    Ved visitationsmøderne bliver hjælpen nøje specificeret, men hvad med de ting, man ikke kan forudsige? Ting som ældre konfuse mennesker, der gerne vil bevare deres værdighed ikke spørger nogen om? Hvem skal se det og gøre noget ved det?

    I efteråret 2010 var det klart for visitatorerne, at min mor burde flytte. Jeg var med til visitationsmødet og var helt enig. Jeg foreslog plejehjem, men det blev en ældrebolig , som min mor flyttede til i sommeren 2011. Det skal siges, at min mor nu trives rigtig godt i sin bolig og får meget hjælp. Men koordineringen er svær, og specielt svær, da min mor ikke selv mener, hun behøver hjælp.
    Min mor mangler selvindsigt, men fysisk set er hun i god form og det burde derfor kunne fungere i ældreboligen. Alligevel ønsker jeg, at hun dengang i 2011 havde fået tilbudt – og var blevet vejledt til at tage imod- en plejehjemsplads.

    Her er et par eksempler på de problemer jeg har oplevet:

    * Min mor kan ikke altid holde på vandet, men synes tilsyneladende ikke selv, at det er noget problem. Eller gør hun? Jeg havde haft hende på besøg en søndag og vurderede, at hun havde blærebetændelse. Ringede om mandagen til hjemmehjælpskoordinatorerne, som sagde, at hjælperen kunne tage en urinprøve og få den sendt til undersøgelse. Senere på dagen ringede hjemmehjælperen mig op sagde, at prøven ikke kunne tages, da der manglede et urin-prøveglas. Telefonisk forsøgte jeg fra min arbejdsplads at få skaffet et prøveglas hjem til min mor, men det kunne ikke lade sig gøre. Hjemmehjælperen må ikke købe ind for de ældre og må derfor ikke gå på apoteket, for at købe et glas. Jeg ringede til lægen, som heller ikke kunne hjælpe. Både apoteket og lægen bor indenfor to minutters gang fra min mors bolig.

    * Min mors hofte har været ude af led og hun har fået nogle hjælpemidler med hjem fra hospitalet (sengeklodser og en toiletforhøjer). Jeg finder et brev hos hende, hvor hospitalet beder om at få hjælpemidlerne tilbage. I brevet står der også et beløb og jeg ringer til hospitalet og spørge, hvordan vi kan betale. Men hjælpemidlerne kan ikke købes. Jamen hvad hvis min mor stadig har brug for dem, spørger jeg. I så fald skal kommunen visitere nogle hjælpemidler til hende. Jeg ringer til visitationen, som lover at gøre noget ved sagen og også vil sørge for at levere hospitalets hjælpemidler tilbage. Næste gang jeg kommer på besøg er toiletforhøjeren taget af og ligger på kommoden i entreen. Det gør den stadig et par måneder senere, hvor der også kommer et nyt brev fra hospitalet. I mellemtiden har jeg faktisk talt med en visitator, som var hos min mor for at hente hjælpemidlerne, men som blev afledt af, at lejligheden bar stærkt præg af min mors manglende evne til at holde på vandet.

    *Problemet med ufrivillig vandladning har betydet, at der har været koblet en inkontinens- koordinator på min mors ”sag” i nogle måneder i sommer. Det har muligvis hjulpet men det kniber stadig med at få smidt tøj, der har været gennemvædet til vask. Der er visiteret til en vaskeordning via frit-valg. Vasketøjet skal pakkes sammen i en pose til afhentning. Og på en fortrykt seddel skal hvert enkelt stykke tøj, der lægges i posen noteres. Det bliver så vidt jeg ved gjort af hjemmehjælperen, men det må da være vigtigere, at beskidt tøj bliver samlet sammen?

    * Min mor har to fornavne og har altid brugt det sidste af disse. Når jeg møder hjælperne, der bruger min mors første navn, xx, plejer jeg at sige det og de siger altid venligt, at det skulle de da bare have vidst, men nu vil de bruge min mors rigtige navn fremover. Sidst jeg talte med en visitator fortalte vedkommende, at koordineringen mellem kontoret og hjælperne nu ville blive bedre for selvom der er mange forskellige hjælpere, har de alle en i-pad (eller var det en i-phone?), hvor der står de centrale ting om hver enkelt borger, og nye hjælperne kigger på den inden de tager ud på besøg. Visitatoren skriver ind i systemet, at min mors kaldenavn er xx.

    I denne weekend kom der igen en sød hjælper, som spurgte min mor om det kunne passe, at der ikke var blevet leveret madvarer om fredagen. Der bliver leveret varer fra en frit-valgs ordning. Køleskabet var tomt, men det stod i hjælperens system, at der skulle være kommet varer om fredagen? Derfor var det godt, at jeg var på besøg, for hjælperen måtte ikke selv hjælpe min mor med at få købt ind. Heller ikke i det her tilfælde. Hun kaldte i øvrigt min mor ved hendes første fornavn, men var glad for at få at vide, at kaldenavnet er xx.

    Eksemplerne her skal ses i sammenhæng med, at min mor får rigtig meget god hjælp i hverdagen og god behandling ved hospitalsindlæggelser. Både hjælpere, visitatorer, planlæggere og andre er flinke og hjælpsomme og sikkert også dygtige. Men nogle gange er det som om visitationsprocedurerne, frit-valgssystemet og andre administrative ting er for svære og forhindrer, at det væsentlige bliver gjort.

    Som sagt ville jeg ønske, at min mor havde fået en plejehjemsplads. Jeg vil tro, at der på et plejehjem er personale, der ser hinanden til hverdag og som kæder tingene sammen. Men jeg ved det ikke og jeg har ikke løsningen. Jeg ville ønske, at jeg kunne besøge min mor for samværets skyld. Som det er nu, er der altid mange ting at ordne, inden vi kan få en kop kaffe.

    Jeg er klar over, at man kan vælge en privat leverandør til selve hjemmehjælpsydelsen og at der hos private leverandører er mulighed for at købe ydelser ud over den hjælp, der er visiteret fra kommunen. Men jeg er ikke sikker på at koordineringen bliver nemmere. Frit-valg er muligvis til glæde for mange velfungerende ældre. Men for nogle er det sådan, at man en dag ikke længere er i stand til at administrere et system, hvor der skal/kan vælges mellem flere forskellige leverandører til hjemmehjælp, til indkøb, til vaskeordning mm. Man får behov for at nogen “tager over” og sørger for, at de nødvendige ting bliver gjort. Den tid, hvor man som ældre må opgive at holde styr på alting selv, og til man kommer på plejehjem kan være lang og nedværdigende.

    I forbindelse med debatten om, hvorvidt det er de ældre med ”rige” børn, der får mest hjemmehjælp, vil jeg også nævne, at min søster, som er mindre ressourcestærk end jeg, fuldstændig har opgivet at tale med kommunen om min mors hjælp.

    Jeg håber, at denne kommentar kan give øget opmærksomhed om behovet for at skabe en helhedsorienteret hjælp for psykisk svage ældre mennesker, der ikke selv kan vurdere, spørge efter eller administrere hjælpen fra det offentlige.

    1. Kære Kirsten Mohr
      Tak for din beskrivelse af jeres oplevelser med hjemmehjælpen og de oplevede koordinationproblemer. Jeg vil lade dine bemærkninger gå videre til vores ældreservice, så de kan se på den konkrete sag og også vurdere, hvad vi kan lære af den mere generelt. Mange hilsener
      Ole

  19. Hej Ole

    Jeg er blevet ansat som projektleder for projekt Aktive Hænder under Frivilligcenter Furesø. Og så var det jeg tænkte, at jeg da selvfølgelig også skal have bredt det gode budskab om projektet ud via din blog! Det kan måske føre nogle henvendelser med sig fra frivillige, der har lyst til at engagere sig i projektet – og noget goodwill fra centrale personer i kommunen, som jeg gerne vil sikre mig som ambassadører for projektet 🙂

    Kan jeg sende dig noget materiale, som kan bringes på din blog? Du kan evt. læse mere om projektet på frivilligcentrets hjemmeside, samt på http://www.aktivehaender.dk (siden er under udarbejdelse) – jeg er også på facebook både med en side og en gruppe!

    Glæder mig til at høre fra dig.

    Med venlig hilsen
    Hanna Gregersen, projektleder

    1. Hej Hanna
      God idé! Har lagt noget ud nu, med inspiration fra Jeres hjemmeside. Held og lykke med projektet. Du må invitere mig forbi ved lejlighed. V.h. Ole

      1. Fantastisk – Tak! Jeg håber, vi snart kan tage vores projektrum i Farum Kulturhus i brug, og så kan du tro, jeg vil invitere dig og alle andre interesserede forbi 🙂
        Med venlig hilsen
        Hanna Gregersen

  20. Kære Ole stort tillykke med igår aftes,vi er rigtig mange som glæder os til at du vil tage en periode mere som Borgmester, du har i årene vist et ærligt arrangement som leder af Furesø Kommune, det kan vi som socialdemokrater og Furesøborger være glade og stolte over,held og lykke fremover,venlig hilsen fra Lone Christensen

  21. Hr. borgmester Ole Bondo Christensen, man er efter dansk ret juridisk ansvarlig, hvis man ved fejl eller forsømmelse er skyld i en skade, og dermed også erstatningsansvarlig for det økonomiske tab, man derved forvolder.

    Furesø Spildevand har i forbindelse med noget kloakarbejde i sommer forvoldt skader på min ejendom for et beløb på 50.000 kr. eller meget mere. Du har, som øverste chef for tilsynsmyndigheden Furesø Kommune og bestyrelsesformand i Furesø Holding a/s, som ejer Furesø Spildevand a/s FORSØMT, at
    føre tilsyn med arbejdet og den skade arbejdet har påført min ejendom.

    Loven siger klart og tydeligt, at: ”Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.” (Straffelovens § 291).

    Straffeloven kan man, som borgmester i Danmark idag, ikke være uenig i.
    Det var en af dine forgængere – Peter Brixtofte. Og du ved, hvordan det derfor gik ham.

    Du, hr. Borgmester Ole Bondo Christensen, ved, at DU og embedsmændene i kommunens forvaltning SKAL overholde landets lov! Dét kan du, Ole Bondo Christensen, som borgmester i Furesø Kommune, ikke være UENIG i!

    Hr. borgmester Ole Bondo Christensen, DU er – eller rettere burde være – den øverste ansvarlige chef for tilsynsmyndigheden Furesø Kommune. Og du er formand for bestyrelsen i selskabet Furesø Holding a/s.

    Selskabet Furesø Holding a/s. er 100% ejet af Furesø Kommune.
    Furesø Kommune ejer gennem skuffeselskabet Furesø Holding a/s, desuden både 100% af selskabet Furesø Driftsselskab a/s og 100% af selskabet Furesø Spildevand a/s.

    Det er Furesø Spildevand a/s, der er ansvarlig for kloakarbejdet i kommunen – og dermed for de skader, der er sket på min ejendom for et beløb på 50.000 kroner eller mere.

    Det er også Furesø Spildevand a/s, der er ansvarlig for den ulovlige indtrængen på min ejendom den 13.8.2012.

    De umiddelbart ansvarlige i selskabet Furesø Spildevand a/s for ulovlighederne er ingeniørerne Karl Aage Juhl Jensen (som er daglig leder af Furesø Spildevand a/s og vejchef i Furesø Kommune) og Rikke Frøding Skipper. Men DU er deres øverste chef; DU er ejeren af den virksomhed de arbejder for – og DU er chef for den kommune,
    i hvilken de er ansat!

    Nu prøver DU på lusket vis, at frikende DIG SELV – og unddrage dig DIT ansvar!

    Du gemmer dig, som en struds, der med enden i vejret gemmer sit hoved i en busk eller i sandet – og tror, at så kan man ikke se den!

    Jeg indbød den 6.10.2012 DIG, hr. bestyrelsesmedlem i Furesø Holding a/s og hr. borgmester i Furesø Kommune Ole Bondo Christensen,
    i din egenskab af den øverste chef for ingeniørerne Karl Aage Juhl Jensen og Rikke Frøding Skipper, til et kort besigtigelsesmøde den 8.10.2012 på gerningsstedet for Furesø Kommunes hærværk på min ejendom og de i Furesø Kommune ansatte embedsmænds ulovlige indtrængen på min private ejendom mandag den 13.8.2012.

    Hr. borgmester Ole Bondo Christensen, du UNDLOD at komme til mødet – i øvrigt uden at melde afbud eller forfald.
    (Furesø Kommune og borgmesteren personligt udviste også i denne del af hærværks-sagen total passivitet!)

    Du mener åbenbart,at DU, som en struds kan gemme dit hoved dig bag en sand sværm af 100% kommunalt ejede selskaber – og blive usynlig! Jo, hr borgmester Ole Bondo Christensen, du var usynlig på mødet!

    Hr. borgmester Ole Bondo Christensen – af din egen kommunale mødekalender fremgår det, at du ikke havde andre møder om eftermiddagen den 8.10 mellem kl. 12:30 og 15:00!

    Du var ikke usynlig som borgmester og øverste chef for Furesø Holding a/s. DU var dér, hvor ansvaret for skaden var – og er.

    Alligevel UNDLOD du, borgmester Ole Bondo Christensen – den øverste ansvarlige chef for ingeniørerne – at besigtige skaden!

    Du HAR dermed UNDLADT, at opfylde DIN tilsynspligt!

    Med venlig hilsen
    Den skadelidte borger.

  22. Kære borgmester Ole Bondo Christensen!
    Jeg skal hermed beklage, at du ikke har fundet
    det væsentligt at indfinde dig til besigtigelsesmødet
    den 8.10.2012, samt at du end ikke kontaktede mig
    og oplyste at du ikke kom, således at jeg har spildt
    en hel arbejdsdag med atvente forgæves på den
    ankomst/afmelding.
    Med venlig hilsen

    Den skadelidte borger.
    9.10.2012

  23. Kære borgmester Ole Bondo Christensen!
    For at du ved selvsyn kan besigtige den skade
    som det kommunalt ejede aktieselskab Furesø Spildevand
    har forårsaget på min ejendom og gerningsstedet for
    to af selskabets medarbejderes ulovlige indtrængen
    på min grund den 13.8.2012 har jeg inviteret dig
    til et besigtigelsesmøde idag den 8.10.2012:

    “Værløse d. 6.10.2012.
    Borgmesteren indbydes herved samtidig til
    et besigtigelsesmøde den 8.10.2012 med skadelidte
    på skadestedet … for ved selvsyn at bese skaden.”
    Med venlig hilsen fra den skadelidte borger.

  24. >>Hokus, pokus “Furesø-fokus”!<< Den 6.10.2012.

    Kære borgmester Ole Bondo Christensen.

    En kommunal borgmesters vigtigste opgave er, at tjene borgernes interesser – ikke embedsmændenes personlige – eller en korrumperet forvaltnings. Det bør enhver borgmester fra Farum bestandigt holde sig for øje. Brixtofte-tiden er historie. Den begyndte i det små med et lille magtmisbrug … (nogle små "fiflerier" og en flaske vin på kommunens regning) – og endte nærmest med kommunens ruin. Men den historie må ikke gentage sig!

    Jeg har i juli 2012 indgivet en skadesanmeldelse til ejerskabs- og tilsynsmyndigheden Furesø kommune vedrørende Den beskadigelse af min plantestensmur, som i perioden juni-juli er forårsaget af de kloakarbejder som "Furesø Spildevand a/s" har iværksat i området.

    Jeg har desværre konstateret, at behandlingen af min skadesanmeldelse af dette hærværk af kommunens vejchef, der er den dalige leder af "Furesø Spildevand a/s" ikke er foregået i overenstemmelse med god forvaltningsskik, men tvært imod er sket i strid med Straffeloven på en hel række områder.

    Pudsigt nok handler denne sag i bund og grund om det samme som den nedenfor af Torben Jensen omtalte sag: "et referat der ikke afspejler hvad der skete på mødet". Et referat skrevet af en person, der for at "redde sin egen rumpe" manipulerer, fordrejer og ikke skriver tingene som de er. Det er udtryk for en syg kultur, at Furesø Kommune ikke griber ind og straffer den slags uærlighed i forvaltning. En kultur som alt for meget minder om Farum i Brixtofte-perioden.

    Og den skete skade på muren, der er forårsaget af det 100% kommunalt ejede Furesø Sildevand a/s under udførelsen af noget kloakarbejde, er i strid med vejafdelingens løfte herom til mig i juli 2012, hverken blevet pålagt erstattet eller repareret uden udgift for mig – endsige iværksat genoprettet. Løftet fra juli 2012, blev i september 2012 strøget af sagsreferatet. Og i stedet var der i referatet beskrevet "en beslutning" som "vi traf på mødet" angående et emne, som end ikke havde været drøftet, på dagsordenen eller behandlet på mødet!

    Skaden på min mur til et to-chiffret beløb er stadig hverken erstattet eller repareret. Men Furesø kommune har skam "fokus" på skaden, skrev kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard forleden til mig.

    Og referatet af mødet i juli 2012 … det er fordampet i sommervarmen i kommunens driftscenter og eksisterer pludseligt slet ikke! Hokus, pokus "Furesø-fokus"!

    Hærværk er noget kedeligt noget, når det begås af bøller på kommunens institutioner, men når kommunens egne ansatte er ansvarlige for hærværket, så gør det åbenbart ikke noget, at der begås strafbart hærværk på borgernes ejendom. Ejendomsretten er trods alt stadig en grundlovssikret borgerret.

    Kære borgmester Ole Bondo Christensen! Du bor i Farum – og burde vide bedre!
    Du er bestyrelsesformand for det af Furesø Kommune ejede selskab "Furesø Holding", der ejer 100% af aktierne i "Furesø Spildevand a/s". Det er DIG, der, som bestyrelsesformand i selskabet "Furesø Holding", har ejeransvaret !

    Furesø Spildevand a/s er ansvarlig for hærværket mod min mur. Det er DIG, der som ejer og chef for tilsynsmyndigheden Furesø kommune, har ansvaret for at skaden bliver erstattet eller repareret nu!

    Der indgives derfor herved klage over vejchefen for embedsmisbrug/magtmisbrug i relation til sagsbehandlingen vedrørende min skadesanmeldelse. Jeg anmoder samtidigt om at DU nu straks iværksætter en reparation af skaden – og en tjenestemandsundersøgelse eller anden uafhængig, retlig undersøgelse af sagsbehandlingen vedrørende min Skadesanmeldelse af 29.7.2012 og Furesø Spildevand a/s hærværk på min mur.

    Med venlig hilsen
    Den skadelidte ejer af muren.

  25. Hej
    Min kone kom grædende hjem fra arbejde, hun arbejder i en af jeres institutioner, og en konsulent i institutionen havde kørt hårdt på hende så hun brød sammen. Det var hændelsen, jeg måtte om aftenen ringe til institutionen og melde hende syg, da hun blev ved med at være meget ked af det. Også var det at det begyndte at gå galt, dels lavede jeg en aftale med en næst leder om at ringe til mig dagen efter, det gjorte hun ikke, istedet begyndte lederen at stresse min kone yderligere. Så måtte vi henvende os til tillidsmanden i institutionen. Min kone bad om at få psykolog hjælp, det kunne furesø kommune ikke stille til rådighed, min kone havde da fået en lægeerklæring, og skulle så møde til en sygesamtale, denne samtale bliver afholdt, ud af denne samtale kommer et referat der ikke afspejler hvad der skete på mødet og min kones historie i denne sag er slet ikke nævnt, det er udelukkende den pågældende institions leder synspunkter, da hun åbenbart ved bedre hvad min kone fejler end lægen psykologen og ikke mindst min kone ved. Nu da min kone har været dette igennem er det så meningen at det skal fortsætte i et slagsmål om hvad det handler om, er vi ikke mennesker mere der kan se hinandends behov, eller skal vi opføre os kynisk overfor hinanden for virksomheden skal bare køre rundt? Jeg ved godt, at dette er helt fremmed for dig, men vil fortælle en historie til dig fra det virkelige liv.

  26. Netcafe – Fredagsholdet (for unge med Asperpers mv.)

    Hej Ole Bondo,

    Kommunen har ikke en e-mail til til ros og jeg kan ikke finde din e-mail, derfor skriver jeg dette her på din blog.

    Så er der gået endnu en aftenskolesæson og jeg vil herved udtrykke min store glæde over at der findes et sådant tilbud i kommunen.

    Det er fedt at komme derud og se disse, ofte lidt indesluttede unge, i den grad hygge sig (og tale sammen!).

    Det er et stort arbejde der bliver gjort af læreren (Gert Povlsen). Han har ingen pædagogisk uddannelse, men evner alligevel at bringe 10-12 unge, med forskellige problemer, sammen hver fredag aften. En del af tricket er at de skal spille computer SAMMEN ca 1 time, hvorefter der er frit slag.

    Gert evner at optage nye elever på holdet stille og roligt med hensyntagen til om den pågældende er indesluttet/genert eller udadfarende, samtidig med at han kan tage hånd om de ”gamle” . Almindelig fornuft ville nok kræve mindst 3-4 lærere/pædagoger til sådan en operation.

    Det er ikke alt sammen politisk korrekt, fx kan eleverne risikere at få længere foredrag om naturvidenskabelige emner (og Gert kan tale meget og længe :-)), desuden kan eleverne blive udsat for både roulade og sodavand (fra Vestfyn), hvilket nok kan få enhver forælder til et barn med fx ADHD, til at hoppe en ekstra gang i aftenskaffen.

    Efter et par år i netcafeen har vi nu fået en ung mand som er mindre indesluttet og er blevet mindre bange for at være social, det er rigtig stort.

    Jeg håber at kommunen også i fremtiden vil prioritere dette aftenskolehold.

    Mvh
    Heine Strunge

    1. Hej Heine Strunge
      Tak for din positive hilsen.
      Dejligt at høre, at I er glade for om Netcaféen. Jeg har talt med Gert om caféen flere gange i de seneste par år. Han brænder for at give de unge mennesker en god oplevelse og et godt sammenhold. Det lykkes han helt åbenlyst med. Dejligt med sådanne ildsjæle, der gør en forskel alene med deres engagement. Jeg vil give rosen videre. Held og lykke med den unge mand!
      Mange hilsener
      Ole Bondo Christensen

  27. Kære Ole
    Vi skal som kommune have dit samme rettigheder som de praktiserende læger for at få honorar for samme ydelser overfor borgerne, så kommunen skal have pengene fra Regionen. Så kan vi også få noget konkurrence som mange politiker skriger om der skal være. Hvorfor så ikke få det på det primære sundhedsområdet ?
    Vi kan laver mange af de samme ting bedre og billigere, så hvorfor ikke bruger pengene fornuftigt som du selv skriver i din 1 maj tale ?
    Hvorfor bliver det ikke lavet et 360 C eftersyn på primær området, som der ofte bliver på skoleområdet ?

    Der kunne spares mange penge, hvis alt blev endevendt i den primære sundhedssektor.
    Hvorfor tør politikerne ikke at indfører brugerbetaling på lægebesøg ?
    Det er efterhånden meget almindeligt på så mange andre områder, at lave adfærdsreguleringer.
    Mange af de ydelser så som BT måling er noget næsten alle menneske selv kan varetage, uden at gå op til sin praktiserende læge. Hvis det kostede 100-150 pr. Konsultation tror jeg det ville få folk til at tænke sig om, mere end en gang.
    Jeg har ikke læst eller hørt der i Sverige er flere mennesker som dør , bliver invalideret, ikke bliver behandlet efter de for mange år siden indførte bruger betaling. Hvorfor skal De praktiserende læger have en blanko check ?
    Folk vil også stille større krav til den behandling,hos de praktiserende læger/ spec. Læger, hvis de skulle betale lidt for det. Hvem har prøvet en dårlig oplevelse, men ikke sagt noget. !
    Der er masser af store udfordringer som trænger til at bliver kikket nærmere i sømmene.
    Et eksempel: Der er bruger betaling på komprilan bind i kommunen, men hos flere praktiserende læger oplever vi de udleveres gratis til borger. Hvordan kan det ske. Er det ikke fordi lægerne får dem gratis gennem deres indkøbs ordning med de danske regioner. Hvem er det så der betale alligevel, samfundet, men det er blot en anden kasse. Er det OK !

    Hvis Vi også som medarbejder i kommunen, som du skriver, taler meget om, vi skal være smartere, bedre, billegere, mere effektive, økonomiske bevidste, så tror jeg kun det kan rykke, hvis der kommer en ” gulerod”
    Vi skal have resultatløn meget mere i spil. Hvorfor er det kun chefer hvor det er på tale og det et ok ?
    God arbejdslyst.

  28. Hej Ole
    Tænker hvorfor kan kommunen ikke få penge for nogle af de ydelser vi laver i sygeplejeklinikken, så som sårbehandling.
    Det gør de privat praktiserende læger fra Regionen, hvorfor kan kommune ikke også få det. ? De får de fleste penge fra Regionen for mange af de samme ting, som vi gør eller kan gøre i klinikken eller i borgernes hjem. Kommunen får bare ingen penge for ydelser, kun udgifter til lønninger. Hvorfor er der den forskel, det ville være godt med konkurrence på det område. Jeg er sikker på Vi ( hjemmesygeplejen) kunne klare mange af de opgaver som klares i den private læge praksis. Vi kunne gøre det bedre og billigere til gavn for hele samfundet og kommunen kunne tjene penge på de ydelser vi klare istedefor de private praktiserende læge. Hvorfor er det sådan stadig i vores samfund, er de ikke på tide det laves om ? Her kunne der laves resultatløn på de ekstra penge der kom ind.
    Samarbejdet mellem de Privat praktiserende læger og hjemmesygepleje er også mangelfuldt på mange områder. Men det er jo en privat “biks” så de løfter ikke en finger uden det koster samfundet hver gang, vi skal til gengæld klare flere opgaver fra dem uden det koster dem 1 kr. Hvorfor er det sådan ??
    Det kunne bliver meget bedre hvis der blev kikket på hvordan det hele fungere mellem hjemmesygeplejen og de praktiserende læger. Den bedste løsning ville være at det var offentlige læger ligesom på hospitaler og sundhedspersonalet var samlet i en sundhedsklinik i kommunen. Det ville rykke for en bedre behandling og der var incitament til at gøre pt. raske hurtigere end hos de privat praktiserende læge. For hvor er incitamentet der ?
    Det må være nok denne gang
    Vh.
    Søren

    1. Hej Søren
      Sundhedsloven kap. 38 beskriver at vi som kommune (kommunalbestyrelse) er ansvarlige for at borgerne ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning. Rent lovgvningsmæssigt er vi således forhindret i at gøre det mod betaling. Du kan have ret i, at der er potentiale til interessekonflikter, fordi vi som kommune skal yde vederlagsfri ydelser, og lægerne er private erhvervsdrivende med overenskomst i regionen. Det er et tilbagevendende dilemma kommuner og regionerne har, når der spares penge i regionen så bliver det til udgifter i kommunen og omvendt.

      Du har også ret i, at et formaliseret samarbejde mellem de praktiserende læger og hjemmesygeplejen kunne være til gavn for både borgerne og for økonomien, et meget relevant område at få ind i lægernes overenskomst.

      Noget af det kan vi arbejde med lokalt i samarbejde med vores lægekonsulent og kontaktudvalget. Andet skal løses i regi af KKR og overenskomstforhandlinger med lægerne.

  29. Da jeg ikke har kunnet finde din mail-adresse, er muligheden her:
    Mange tak for besøget 15.12 – påskønnelsen og de milde gaver. Som farmaceut har jeg en indgang til planteriget – såvel de ønskede som de uønskede. Sæsonen atarter snart – til april – og jeg vil væren på pletten. Vi skal nok, ved fælles hjælp få bjørnekloen udryddet.
    De bedste ønsker om en god jul og et godt nytår
    morten

    1. Kære Morten Benthin
      Det er mig der takker for din kæmpeindsats med at fjerne bjørneklo og andre invasive arter. Vi er i Furesø langt fremme på dette område – ikke mindst takket være en meget stor frivillig indsats. Lad os fortsætte samarbejdet i 2012. Rigtigt godt nytår.
      Mange hilsener
      Ole

  30. Fødevarebank i Furesø!
    Hej Furesøborgere!
    Hvad med at bekæmpe madspild og samtidig nedbringe madfatigdom i Fuersø? I København har vi en Fødevarebank, der lige for tiden transporterer mad, der er godt nok men ville være belvet smidt ud, til steder hvor socialt udsate grupper kan komme og spise. I København har vi lige for tiden så meget mad at det på årsbasis svare til 240 ton. Vi gør det uden at konkurer med de selv samme supermarkeder, da maden går til mennesker som ikke ville have mulighed for at købe den mad som vi fordeler. Samtidig giver vi pensionister og andre der gerne vil arbejde frivilligt, en mulighed for at gøre et rigtig godt og meningsfuldt frivilligt arbejde og, blive en del af et godt fællesskab. For mere viden: Kig på vores hjemmeside: http://www.foedevarebanken.dk
    Bedste hilsner Birte

  31. Hej Ole.

    Nu er der så meget gang i folk der er i klemme i systemmerne på den ene eller den anden måde og mange steder føler borgerne ikke de får den rette vejledning i kommunerne.

    Så mit spørgsmål går ud på om Furesø kommune har tænkt sig at anskaffe sig en Borgerrådgiver ?

    Mvh Marianne

    1. Hej Marianne
      Jeg vil meget gerne overveje idéen om en “Borgerådgiver”, som man kan rette henvendelse til, hvis man ikke føler, at man får den rette vejledning. Så tak for idéen – jeg vender tilbage.
      V.h.
      Ole

  32. -” SF: Distrikter handler om integration
    Vi har en udfordring med Lille Værløse Skole, der har for høj en procent af elever med anden etnisk baggrund, siger udvalgsformand om forældre-protester” ……. – Udtalelse fra Jane Isdal i Furesø avisen

    Nu må det holde ……… jeg troede at vi i efteråret, efter laaaang og soper debat blev enige om at vi ALLE, også og måske især politikerne, skulle støtte op om vores skoler ………
    Måske man kunne veje sine ord med større forsigtighed !!

  33. Hej Ole
    Er det rigtig at du og Jane har talt med lærerforeningen ang. nedenstående.
    Det er taget fra Furesøavisen, som kommentaer til Jane Isdals artikel.
    Citat”Er det ikke korrekt, at du sammen med borgmesteren for få måneder siden talte med lærerforeningen/lærerne om at lukke Lille Værløse Skole og omdanne den til en udskolingsskole for alle elever fra Værløse? Hvad er der sket ?”

    1. Hej Charlotte
      Det er da et vildt rygte, du der har læst i avisen. Det har absolt ikke noget på sig. Vi har rigtig gode skoler i Furesø, som vi fra politisk hold søtter op om. Det gælder også – og ikke mindst – Ll. Værløse skole
      Ole

  34. Ole Bole Bondo fester,
    han er furesø-borgmester! 😀

    Nåh ja, man er vel skabs-tekstforfatter – som titter ud af skabet i ny og næ. 😉
    God vind i vindmøllen til dig Ole!

  35. Hej Ole,

    hvorfor er Furesø ikke medlem af SFO Tænketank Danmark?

    (http://sfotaenketank.dk/)

    “SFO Tænketank Danmarks formål er at skabe grundlag for, at det pædagogiske arbejde i SFO kommer på det politiske og faglige landkort. Foreningen skal påvirke og bidrage til udvikling af SFO i Danmark. Foreningen skal være udfarende i forhold til formulering af en anerkendt SFO pædagogik, som kan sikre, at der er pædagogfaglighed i skolen og i skolens ledelse.”

    Ville det ikke være en god idé?

    1. Hej Jesper
      Jeg har nu talt med direktøren for børn- og ungeområdet, Vini Lindhardt, der synes idéen er god og nu vil gå videre med den.
      Ole

      1. Hej Ole.
        Det glæder mig meget!
        Jeg synes det er et vigtigt forum at deltage i, hvis man mener det alvorligt med kvalitet i SFO.
        Jeg lader mig fortælle, at de store aktører i feltet er meget interesseret i tænketanken; fx. KL, BUPL, DLF, UCC, DPU, Dafolo m.fl.
        Tak fordi du tog dig tid til at undersøge sagen!
        Mvh
        Jesper Udby

  36. Godmorgen Ole
    Jeg har erfaret at politikerne har indhentet en landsbyskoleordnings- tilladelse til Jonstrup skole, og nu overvejer at tage en sådan i brug !

    Så er jeg nysgerrig!; hvad motivationen bag en sådan tilladelse ??

    Vh. Charlotte Beekhuijzen

    1. God eftermiddag Charlotte 🙂
      Har været til møde hele dagen. Ser først dit spørgsmål nu. Kender ikke til sagen. Må lige spørge mig for i forvaltningen. Vender tilbage i morgen tirsdag.
      Ole

    2. Hej Charlotte
      Har nu talt med skoledirektør og udvalgsformand. Indskolingen i Jonstrup er en del af Ll. Værløse skole. Det er der ikke planer om at lave om på. Super fint, at I går positivt ind i samarbejdet med forældre til børn, der starter indskoling i Jonstrup. Det gør det nemmer, når børnene om føje år skal gå på samme klassetrin på Ll. Værløse skole.
      Ole

      1. Hej Ole
        Vil det så sige at der IKKE er indhentet en godkendelse til Landsbyskole i Jonstrup ?
        Charlotte

        1. Hej Charlotte
          Som jeg forstår det, har man i forlængelse af beslutningen om at opretholde indskolingen i Jonstup lavet en ansøgning efter den såkaldte “udfordringsret”. Her har man bl.a. søgt om i Jonstrup at kunne lave samundervisning af de forskellige klassetrin, sådan at man eksempelvis kunne undervise 1. og 2. klasse på samme tid i samme lokale. Man har ikke hørt fra ministeriet og heller ikke rykket for svar, da det ikke længere skønnes at være aktuelt.
          Ole

          1. Hej Ole
            Så må der jo bare være sket en misforståelse, da jeg klart og tydeligt hørte politikkerne på borgermødet i Jonstrup, sidde og sige at der ER indhentet en godkendelse til en sådan ordning og man nu skulle finde ud af om den skulle tages i brug.

            Her må jeg jo så beklage fejlen ……..

            Charlotte Beekhuijzen

            1. Jeg var ikke selv til stede på mødet og ved ikke, hvad der er sagt og ment. Men de faktiske forhold skulle være som anført ovefor. Lad os se fremad og holde fast i den gode dialog.
              Ole

              1. Hej Ole
                Tak for dit svar, og din store tålmodighed.

                Charlotte Beekhuijzen

  37. Hej Ole.

    Jeg vil tage spørgsmålet op: Hvad sker der med Skolelandbruget?
    Se fx. læserbrevet fra Furesø Avis: http://furesoe.lokalavisen.dk/debat-hvad-sker-der-med-skolelandbruget-/20110126/laeserbreve/110129440/1012

    Jeg var meget interesseret i Skolelandbrugets skæbne, da det så ud til at skulle nedlægges.
    Så blev der stille… Og jeg stille tænkt at det nok går som det skal.
    Jeg har tidligere i anden sammenhæng jævnligt hørt om status på sagen.
    Det virkede ikke som om Furesø var specielt samarbejdsvillig (…) men der var optimisme at spore.
    Jeg tror det er mere end et år siden jeg sidst har hørt noget og har godmodigt troet at alt nok var i sin skønneste orden.
    Det kan jeg, ved at læse ovenstående læserbrev, forstå at det er det ikke?
    Hvad siger Hr. Borgmesteren?!

    1. Kære Jesper
      Den løsning, der er lagt op til er at flytte Skolelandbruget fra den nuværende placering bag Solhølgaard til området lige bag Furesøgaard. Det er den løsning, der var politisk enighed om i det gamle byråd, og som forvaltningen arbejde med. Der er bestemt ingen planer om at nedlægge Skolelandbruget.
      Venligst
      Ole

      1. Kære Ole,
        tak for dit svar.

        Nej jeg regnede bestemt heller ikke med at Skolelandbruget skulle nedlægges.

        Men, som du selv skriver, så var der politisk enighed i det gamle byråd om en løsning, og som jeg forstår dig, arbejdes der stadig på denne løsning?!

        Det må være beslægtet med raketvidenskab, siden det skal tage så lang tid 🙂

        Mvh & God Weekend

        Jesper Udby

        1. Kære Jesper
          Raketvidenskab er det ikke, men der er mange interessenter og vi skal have puslespillet til at gå op på den bedste måde. Det vigtige er at Skolelandbruget er reddet og fungerer hver dag til gælde for rigtig mange.
          Ole

          1. Jeg har nu boet i Stavnsholt gennem 23 år. Vores børn er vokset op med Skolelandbruget, som er et fantastisk sted. Godt at politikerne nu endelig har sat en tyk streg under, at det skal bevares. Det skylder man også det loyale personale, der alene er skyld i stedets kvalitet.

            MEN – det bør bevares hvor det er. Som jeg ser debatten og bevæggrundene for at flytte skolelandbruget, er det fordi der er nogle politikere, der ønsker at plastre arealet til med ældreboliger eller anden tæt-lav bebyggelse. Det vil totalt spolere Stavnsholt landsbys identitet, at der ikke er visuel tilgang til landsbyen, når man kommer fra Paltholmvej. Jeg tror, at politikerne først burde se, om de kan sælge alle de rækkehuse og tæt-lav bebyggelse der kommer på Skovlinjen, på Farum Kaserne og ikke mindst på Bybækgrunden, før man går i gang med at ødelægge naturværdier i Satvnsholt landsby.

            Vi får meget svært ved at sælge alle de planlagte boliger på de tre nævnte områder. Alene Bybækgrundens kraftige fortætning med boliger giver vel i hundredevis af huse, der skal sælges eller udlejes, i takt med at der er investorer, der ser mulighederne kommercielt. På et tidspunkt kommer der sikkert også spændende boligprojekter på Flyvestationen, ligesom der nok er plads til mere ved Lånshøj. Hvorfor den hast med at ødelægge naturværdier i Stavnsholt Landsby, der er en af de mest velbavarede landsbyer fra før udskiftningen, før mindre vigtige naturområder er udnyttet?

  38. Kære Hr. Borgmester Ole

    Nu har vi forældre længe været på banen, angående Lille Værløse skole og den særlige vanskelige situation det kommende skoleår.

    Vi har på flere måder prøvet at få politikerne i tale, der kommer lidt hist og pist, men ikke noget konkret og da slet ingen dialog.

    Hvordan kan du som borgmester hjælpe 26 forældrepar i en særlig vanskelig situation omkring vores børns kommende skolegang?

    Vi er meget interesseret i af have et dialogmøde, hvor vi kunne få svar på nogle af vores frustrationer, og måske få dem dæmpet…. i bedste fald, fjernet !!

    Nedenstående er et brev jeg har sendt til BSU, bare en oplysning om den frustration jeg sidder med lige nu !

    Mvh.
    Charlotte Haizmann Beekhuijzen
    Fiskebækvej 41
    3500 Værløse
    28712980
    Haizmann@Email.dk

    1. Kære Charlotte Haizmann Beekhuijzen

      Tak for dit indlæg. Det har været noget af et puslespil at få ønskerne til skolestart 2011 til at gå op. Med udgangspunkt i forældrenes ønsker har Skoleforvaltningen og Børn- og Skoleudvalget lagt vægt på, at vi kan fastholde søskendegarantien, undgå meget store klassestørrelser og sikre et balanceret elevoptag på alle vores skoler. Vi vil meget gerne tale med jer om skolestarten på Ll. Værløse skole. Jeg vil bede vores skoledirektør og skolelederen om at snarest at arrangere et sådant møde, hvor vi også deltager fra politisk hold.

      Mange hilsner. Ole Bondo

      1. Hej Ole

        Tak for dit hurtige svar, det lyder godt med et sådan møde. Jeg er af forvaltningen blevet stillet et sådan i sigte, for de forældre af kommende 0.klasser, men hvad med de generelle- og fremtids forældre på Lille Værløse skole ?? De har jo også en stor interesse i hvad der sker årene fremover. I Jonstrup stiller politikkerne op på mandag, til et møde om; Bevarelsen af Jonstrupskolen. Jeg tænker et lignende møde kunne falde i god jord omkring Lille Værløse skole.

        Vi er jo ikke kun optaget af dette års skolestart, men i den grad det at skabe lige vilkår for ALLE børn i Værløse…….

        Vh. Charlotte Beekhuijzen

        1. Charlotte Beekhuijzen 23/1, 2011 at 10:28 [edit]
          Hej Ole
          Nu skriver du, at Skoleforvaltningen og Børn- og Skoleudvalget lagt vægt på, at vi kan fastholde søskendegarantien, undgå meget store klassestørrelser og sikre et balanceret elevoptag på alle vores skoler.

          Kan du forklare det at sikre et balanceret elevoptag på alle vores skoler ??
          Jeg mener da bestemt at optaget er ca. 103 børn på Søndersøskolen, 70 på Syvstjerneskolen og 25 på Lille Værløse skole.

          Det mener jeg ikke er et balanceret elevoptag !

          1. Hej Charlotte

            Et enigt skoleudvalg har med udgangspunkt i gældende skoledistrikter forsøgt at imødekomme så mange forældreønsker som muligt. Samtidig har udvalget ønsket at fastholde søskendegarantien og undgå meget store klassestørrelser. Endelig har man sagt, at alle vores folkeskoler skal have et godt grundlag for at skabe en god skolegang for de nye elever i årene fremover. Det er det, der menes med et balanceret elevoptag. Det betyder ikke nødvenligvis, at alle skoler skal optage lige mange elver. Men lad os tage snakken om Ll. Værløse Skole på et snarligt møde. Jeg er helt enig i, at vi også skal snakke om, hvad perspektiverne er for de kommende år. Alle er interesseret i, at der bliver ro og et godt samarbejde om den kommende skolestart. Det vil jeg, skoleudvalgsformanden og hele skoleudvalget meget gerne medvirke til.

            Mange hilsener Ole

            1. Kære Ole

              Jeg lægger ikke skjul på, at jeg deler de samme bekymringer og frustrationer som Charlotte. Jeg har lige sendt nedenstående brev til BSU. Der er ca. 20 distriksbørn, der har fravalgt Ll Værløse Skole i år og heraf er der kun 8 søskendebørn og dette mønster har været gældende de seneste år. Vi indskrev vores datter til en skole med ca. 50 elever og nu er de kun 24. Vi glæder os til et møde, idet vi måske kan få en forklaring på, hvorfor problemet om fravalget af Ll Værløse Skole ikke er blevet taget mere alvorligt og til at få en løsning på, hvad man fra politisk side vil gøre ikke kun for den kommende o-klasse, men også for skolen som helhed.
              Mvh Rikke Bentzen
              Værløse d. 22/01-2011
              Kære Børne- og Skoleudvalg
              Vi har en datter, som skal starte på Lille Værløse Skole til august og vi blev så glade, da vi så planerne for næste skoleår i september måned. Endelig tænkte vi, endelig blev der gjort noget for Lille Værløse Skole.
              Vi fulgte debatten i oktober måned vedr. de 8 søskendebørn, men tænkte, at der ikke ville blive ændret på de første planer, udover måske at give dispensation til de 8 søskendebørn. Men, med Lille Værløse Skoles ry og distrikt i mente, var det, skulle det vise sig, naivt
              Vi indskrev vores datter til skole og syntes, at det var perfekt. Ca. 50 elever til Lille Værløse Skole – 2 klasser med omkring 24-25 elever i hver.
              Da den endelige planlægning af klasserne skulle besluttes, erfarede vi til vores store skræk, at der iblev indstillet til, at der kun skal starte 29 elever til august og at der skal oprettes 2 klasser med kun 14-15 elever i hver. Vi var en gruppe forældre, som derfor skrev et brev til jer i håb om, at hensynet til Lille Værløse Skole og hensynet til nogenlunde ens vilkår for alle børn i Værløse ville gøre sig gældende, men ak nej.
              Det blev anerkendt på mødet, at der er en særlig vanskelig situation omkring Lille Værløse skole i det kommende skoleår.
              På et møde her i januar på FFO’en viste det sig nu, at der kun er 26 børn, der skal starte, 3 skal i specialtilbud og yderligere kom det frem, at et af de 26 børn fraflyttede landet i november. Dvs. 25 børn skal starte og ud af dem, rejser evt. 2 mere: en skal udstationeres og en skal muligvis også i specialtilbud.

              Vi undrer os rigtig meget over hele forløbet i efteråret: fra 24-25 elever i 2 klasser til 12 elever i 2 klasser???

              Nu står vi i en situation hvor vores datter enten kommer i en klasse med 10-11 andre eller i en klasse med 22-23 andre, som så skal opdeles i 3 kl. Endvidere er der vel en risiko for en ren pigeklasse, hvis der oprettes 2 klasser, når der nu er så få drenge.
              Det var bestemt ikke det grundlag, vi indskrev vores datter på og det svarer slet ikke til de forventninger, vi havde til hendes skolegang. Vi overvejer klart situationen nøje og det gør de andre forældre til de kommende børnehaveklassebørn højst sandsynligt også.

              Vi vil rigtig gerne vide, hvad I vil gøre for at løse den situation, som I har bragt Lille Værløse Skole og dermed også vores børn i?
              Og vi vil gerne vide hvordan og hvornår I vil vise, hvad I mener med, at I anerkender, at der foreligger en særlig vanskelig situation for Lille Værløse Skole i det kommende skoleår?
              Og hvad med DE KOMMENDE skoleår? Det er jo ikke kun i år, at distriktsbørnene i stor stil er blevet placeret på byens andre skoler.
              Og hvad gør I for at undgå at flere flygter fra skolen pga omstændighederne?

              Vi vil meget gerne have nogle konkrete løsningsforslag og ikke en sludder for en sladder om, at det er noget pjat, at Lille Værløse Skole har et dårligt ry og at det er en god skole. Vi VED nemlig godt, at det er en GOD skole, ellers ville vi ikke have valgt den! Men I giver den sørme ikke gode vilkår.
              Alle muligheder var der!

              Hilsen Rikke og Klaus Bentzen, Bavnestedet 79, 3500 Værløse

              1. Kære Rikke
                Også tak for dit indlæg. Siden du skrev det, har vi haft et godt møde, hvor vi drøftede konkrete ting, vi vil sætte i gang. Se særskilt post på bloggen om”Lille Værløse skole – nu og fremover”. Held og lykke med jeres positive engagement og konkrete idéer til at gøre Lille Værløse skole endnu bedre. Venlig hilsen Ole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *