MGP-heltene fra Furesø

I dag var der stuvende fuldt i Kulturhuset i Farum, da der var rådhuspandekager til dette års MGP-vindere.  Niclas og Malte sang deres vindersang til stor jubel.

De to knægte var glade og helt nede på jorden.  Sådan en dag er det også sjovt at være borgmester.  Det blev også til en lille tale:

Kære Niclas og Malthe

Tillykke med titlen som MGP-vindere 2011.
Det er jo kæmpestort for jer, for jeres familie, for Solvangsskolen, for Farum og for hele Furesø.
Da jeg så jer optræde på scenen i lørdags, var jeg sikker på, at I ville gå af med sejren. I havde den bedste sang, den bedste melodi, den bedste optræden, lækkert hår og masser af selvtillid.

Og det er jo det, Jeres sang handler om: ”For drømme bliver til virkelighed, hvis bare du finder: Din selvtillid!”

Se, det er et godt budskab, Man skal tro på sig selv. Så får man overskud til at være noget for andre. Så vi sammen, kan gøre drømme til virkelighed

Selvtillid får man – når man lykkes med noget. Og heldigvis er det sådan her i livet, at vi er alle er gode til noget, hvis blot vi øver os og gør os umage. Det gør I – og derfor er I allerede nået så langt

Det I har gjort, er med til at give hele Furesø kommune en oplevelse af, at vi fra Furesø – vi kan noget. Det er lige så stort, som da Egeskolen vandt sidste års skoleturnering, som da FCN vandt pokalfinalen og som da Caroline Wozniacki vandt  WTA-turneringen.

Nu skal I ud og give koncerter og autografer og leve livet som verdensstjerner. Nyd det nu i fulde drag. Men husk at hold begge ben på jorden – og husk at passe jeres skolegang.

Rigtig mange tillykke sejren og tak for den oplevelse, I har givet Furesø.

 

Se andre indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *