Furesø By og Lands 40 års jubilæum


For 40 år siden mødtes en håndfuld borgere og stiftede foreningen “Det Gamle Farums Venner”. De  var stærkt bekymrede over planer om at bulldoze landsbyen som led i en storstilet byudvikling. Mødet blev afholdt her på Farumgård  – et af de eneste fredede huse i Furesø.

Den tidligere, nu afdøde, ejer af Farumgård, Ruth Riis-Hansen, blev i en årrække formand for foreningen, som siden tog navneforandring til Farum By og Land, og som efter kommunesammenlægningen har heddet Furesø By og Land.

Ruth var en kendt og skattet boger I Farum med levende interesse for det samfund,  der omgav hende. Hun var aktiv i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabs-kultur og formand for Europa Nostra. Farumgård ejes I dag Ruths barnebarn Kresten Bergsøe.

Efter hård kamp lykkedes det at bevare det unikke landsbymiljø. Siden har foreningen bredt sine interesser og kompetencer til hele kommunen, hvor foreningen agerer som lige dele årvågen vagthund og kreativ inspirator når det handler om at bevare – og udvikle kvalitet i bybilledet.

Furesø kommune er i disse måneder ved at udvikle en ny planstrategi med ”bæredygtighed” og ”livskvalitet” som de gennemgående temaer. Og her spiller vores bymiljøer en helt afgørende rolle.

Byer skal give mulighed for oplevelser, samvær, leg. Hvis vores byer er gode for mennesker, er de også gode for så meget andet: Handel, vækst og udvikling for eksempel.

Den ”menneskelige by” er let at færdes i og fortæller historier om menneskers liv og færden – før og nu. Den er på samme tid harmonisk og varieret, giver mulighed for ro og oplevelse og belaster miljøet mindst muligt. Når vi byudvikler, skal vi fastholde de kvaliteter, vi holder af, og sikre at det nye er værd at bevare for eftertiden.

Det lyder enkelt, men indeholder mange dilemmaer: Har vi råd til murede tilbygninger i tegl og træ, når en billigere pavillon kan opfylde behovet? Skal den gamle fine granittrappe vige for krav om tilgængelighed? Skal bedre isolering og besparelse på energiforbruget fortrænge de gamle huses autentiske udseende? Skal vi bygge i højden for at undgå at byerne breder sig i det åbne landskab. Skal vi sige nej til et nyt varehus, hvis det ikke passer ind i vores drømme om en levende midtby?

Der er store spørgsmål, hvis svar  kræver inddragelse af borgernes interesse og viden.

Igennem 40 år har Furesø By og Land formået at fastholde en dagsorden om bygningskvalitet. I mestrer både den faglige detalje og det store, langsigtede udviklingsperspektiv.

Med Jeres konkrete viden og jeres virke i Bevaringsfonden har I støttet bevarende istandsættelse af en række gamle huse. I har motiveret og inspireret med årlige diplomer både for nænsom og vellykket istandsættelse af gamle huse (f. eks. Farumgård, Farum præstegård, Keldsholm i Stavnsholt, Søbakkehus i Bregnerød, Danske bank i Farum, Skovhuset ved Søndersø, lægeboligen på Søvej, boligområdet Laanshøj, Kulhus, Williamsbygningen og mange flere) og for veltænkt, nutidig arkitektur, god byggeskik og god indpasning i det stedlige bymiljø og landskab (f. eks. Solvangskolen, Stavnsholtkirken, Fuglsangpark, tilbygning Fægyden 1).

Og så har I bidraget værdifuldt og kvalificeret til debatten udviklingsplaner for f. eks. Farum landsby, Williamspladsen, Sejlgården, en sammenhængende bypark fra stationen til Bytorvet i Farum, en sammenhængsskabende udbygning af Farum Bytorv, Bybæk-arealet, den nye dagligvarebutik i Kirke Værløse og ny boligbebyggelse på Solhøjgård.

Uden Furesø Land og By havde Furesø været fattigere på kulturarv og med mindre kvalitet i de nye bymiljøer, der er skabt. Med tak for alt dette og med håbet om, at Furesø By og Land fortsætter det gode arbejde også ind i nye generationer ønsker jeg Jer tillykke med jubilæet og held og lykke fremover.

En særlig tak vil jeg gerne rette til Bernt. Du er, som foreningens første formand var det, en ildsjæl, der ikke kan lade være med at blande dig i ting, der sker omkring dig. Og tak for det. Jeg er kommet til mange rundbordssamtaler i Bernts og Gerdas køkken i den gamle smedje. Bernt har i sjælden grad sans for, hvad der fungerer og hvad der ikke gør, når vi taler arkitektur og byudvikling. Det har været til stor inspiration gennem årene.

Endnu engang: Tak og tillykke.