Fremtidens Furesø

Furesøaftalen er på plads – nu er det tid til at se fremad

Med den nye Furesøaftale kan vi lægge fortiden bag os og se fremad. Derfor har byrådet besluttet at sætte gang i en visionsproces. Vi ønsker sammen med borgerne at drøfte, hvad der skal kendetegne Furesø fremover, og hvordan vi samarbejder om at nå det.

Med denne pjece gives et input til de temaer og spørgsmål, som er programsat på borgermødet den 14. juni. Andre temaer og spørgsmål vil naturligvis også indgå i visionsdebatten.

Vi vil gerne invitere alle til at deltage aktivt i visionsdebatten og komme med bidrag. På www.furesoe.dk/vision kan alle komme til orde og debattere med hinanden. Det er gennem den åbne og aktive dialog, at vi kan sætte retning for fremtidens Furesø.

Vi har gode forudsætninger i Furesø

Furesø er privilegeret. Naturskønt beliggende i hovedstadsregionen med en god infrastruktur og godt betjent af kollektiv trafik. Furesø har mange attraktive boligområder og bysamfund. Borgerne er veluddannede og vellønnede. Tallene taler deres tydelige sprog:

  • 62 pct. af alle unge får en videregående uddannelse, hvilket er det 5. bedste i hele landet.
  • Det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger er tilsvarende det 5. højeste i landet.
  • Kun 14 pct. af borgerne er uden erhvervstilknytning, hvilket er det laveste i hovedstadsregionen.
  • Vi har gode muligheder for at skabe succesfuld integration. Andelen af borgere med ikke vestlig baggrund i kommunen udgør 5 pct. og ligger dermed på samme niveau som i Gentofte og Hørsholm.
  • Foreningslivet er rigt og varieret med mange borgere, der på frivillig basis bidrager til fællesskabet.
  • Vi har et stort udbud af idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter.
  • Borgerne i Furesø er sunde. De lever længe og er raske og rørige langt op i årene. Kun 14 pct. af borgerne er daglige rygere, hvilket er den laveste andel i hovedstadsregionen.

Men vi har også udfordringer

Furesø står godt rustet til fremtiden. Men der er også udfordringer:

  • Vi bliver flere ældre. Antallet af furesøborgere over 80 år forventes at stige med knapt 1.100 personer frem til år 2022, hvilket svarer til en stigning på hele 72 pct.
  • Vi oplever, som andre kommuner, en stigning i antal børn og unge med brug for særlig hjælp. Udgifterne til specialundervisning steg fra 2007-2009 med hele 27 pct.
  • Selv om vi ligger rigtig godt med hensyn til unge, der får en videregående uddannelse, er der for mange af vores unge, der ikke får en ungdomsuddannelse.
  • Kommunernes udgifter på sundhedsområdet er i kraftig vækst og vil ikke blive mindre med et stigende antal ældre.
  • Så langt øjet rækker er der dømt nulvækst i den offentlige sektor. Der vil fremover ikke være råd til det hele.
  • Kommunerne i hovedstadsregionen er i konkurrence om at tiltrække indbyggere, virksomheder og medarbejdere.  Med den kommende letbane rundt om København (ved Ring 3) vil der i de kommende år ske en meget kraftig bolig- og erhvervsudvikling i kommuner øst for Furesø.
  • Vi er privilegerede ved at have stærke lokalsamfund, som giver gode opvækstvilkår, udvikler netværk og støtter foreningslivet. Men vi er også en samlet kommune, der må udnytte ressourcer og faciliteter bedst muligt – både af hensyn til økonomien og kvaliteten i den service, vi leverer.
  • Tryghed er afgørende for oplevelsen af livskvalitet. Der er brug for en fortsat boligsocial og kulturel indsats for at skabe liv og kvalitet i boligområder og bycentre.
  • Vi har et rigt og varieret naturliv – men naturen er også trængt. Den fremtidige by- og erhvervsudvikling skal kombineres med en indsats for at beskytte, genoprette og skabe sammenhæng mellem de forskellige naturområder.

Hvad skal vi kendes på i Furesø?

Når man spørger, hvad der gør Furesø til et godt sted at bo, kommer de fleste ind på følgende kvaliteter:

  • naturen og alt det grønne
  • nærheden til København
  • gode skoler og daginstitutioner
  • gode kultur-, idræts- og fritidstilbud
  • levende lokalsamfund og attraktive boligområder.

Det særlige ved Furesø er måske ikke så særligt endda! Vi ligner andre forstæder. Der, hvor vi måske i særlig grad adskiller os, er de mange engagerede borgere, det rige foreningsliv og de ekstraordinært gode faciliteter på kultur-, idræts- og fritidsområdet.

Hvad skal Furesøs ”brand” være i fremtiden? Hvad skal vi være kendt for?

Skal Furesø være særligt kendt som en attraktiv bosætningskommune?

Her tæller forhold som:

  • udbygning af kommunen med nye attraktive boliger
  • levende lokalsamfund
  • spændende bycentre med plads til kultur, mødesteder og leg
  • god offentlig service.

Furesø er undervejs med mange nye boligprojekter i Laanshøj, Farum Kaserne, Skovlinien og Flyvestation Værløse. En arkitektkonkurrence er sat i gang for at skabe mere liv og sammenhæng i Farum Midtby. En udvidelse af Farum Bytorv står for døren. Der er tilsvarende tanker i gang i forhold til Værløse Bymidte. På Flyvestation Værløse er der mulighed for 430 nye spændende boliger. Der er således mange spændende projekter i støbeskeen, som vil være med til at forme fremtidens Furesø.

Skal Furesø være særligt kendt som en grøn kommune?

Let adgang til uspoleret natur, åbne vidder og stilhed vil blive en kæmpe attraktion i de kommende år. Med åbning af Flyvestation Værløse vil et nyt stort naturområde blive føjet til. Udfordringen er på samme tid at beskytte naturen og skabe adgang til den. Hvordan bruger vi bedst naturstøttepunkter som f.eks. Hjortøgård, gårdbutikker og sammenhængende stisystemer til at gøre naturen tilgængelig og skabe ”liv på landet”?

Skal Furesø være særligt kendt som en kreativ erhvervskommune?

Lokale virksomheder giver udvikling og beskæftigelsesmuligheder i kommunen. Alt for mange af vores erhvervsgrunde og -bygninger står tomme hen. I den sydlige del af Flyvestation Værløse er et nyt erhvervsområde under udvikling inden for film-, kultur- og oplevelsesøkonomi. Området har store regionale perspektiver.

Furesøborgerne har generelt et højt uddannelsesniveau. Skal vi bruge det som udgangspunkt for at satse på et kreativt, videnbaseret og miljørigtigt erhvervsliv i kommunen? Og kan vi skabe muligheder for lokale moderne uddannelsesinstitutioner, som kan give unge mulighed for at bo og uddanne sig i Furesø?

Skal Furesø være særligt kendt som en kultur-, idræts-, og fritidskommune

Vores lokale superligaklub, FC Nordsjælland har for andet år i træk vundet landspokalfinalen. WTA-turneringen blev i 2010 for første gang afholdt på dansk grund i Farum Arena – og vundet af den lokale tennisdarling, Caroline Wozniacki. I år er arrangementet udvidet til et overflødighedshorn af kultur- og idrætsbegivenheder. Lokale klubber som f.eks. Værløse Badminton, Hareskov Triatlon og Farum Svømmeklub er blandt de bedste i Danmark. Vi ligger rigtig godt i stort set alle idrætsgrene både på elite- og breddesiden. Hvordan udnytter vi vores faciliteter bedst muligt og får mest mulig glæde og positiv omtale ud af kommende arrangementer på kultur- og idrætsområdet? Kan vi styrke samarbejdet med foreninger og private aktører? Kunne en ny idræts- og kulturhøjskole i Furesø være en del af fremtidens Furesø?

Hvordan prioriterer vi den kommunale velfærd bedst muligt?

Det bliver i de kommende år nødvendigt at prioritere. Vi kan ikke alt. Vi må vælge.

Jo mere effektivt, vi kan drive kommunen, og jo bedre vi bliver til at forudse og forebygge udgiftsstigninger, desto bedre kan vi fastholde serviceniveauet. Men med de stramme offentlige budgetter i årene fremover, vil det blive nødvendigt at lægge om og skære ned i de kommunale udgifter på visse områder.

Hvad er borgernes rolle – og hvad er kommunens?

Evner forpligter! Furesøborgerne er ressourcestærke. Vi kan i vid udstrækning tage vare på eget liv og samtidig bidrage til fællesskabet. Rigtig mange har overskud til at være fodboldtræner for miniputterne, besøgsven for en ensom, aktiv i Skovhuset, aktiv i Grafen, danseinstruktør på Gedevasevang, bestyrelsesmedlem i Miljørådet, fårehyrde i Koklapperne og meget, meget mere.

Kommunen kan ikke og skal ikke løse alle vores problemer og behov.

Furesøs aktive, engagerede og ressourcestærke borgere kaster ikke ansvaret fra sig og lader kommunen klare ærterne. De vil gerne bidrage selv. Det nye Frivilligcenter kan hjælpe denne udvikling på vej.

Nogle af de opgaver, der i dag løses i kommunalt regi, kan måske på sigt løses helt eller delvist på frivillig basis – eksempelvis i forhold til drift af idræts- og kulturinstitutioner og visse aktivitetstilbud til børn og ældre?

Kommunen er og skal fortsat være ansvarlig for levering af den kommunale kernevelfærd i forhold til børn, ældre og syge. På disse områder skal vi have råd til at fastholde et godt serviceniveau.

Flere ældre

Det øgede antal ældre stiller helt konkrete krav til den fremtidige udvikling i kommunen. Vi har allerede sat en række tiltag i værk:

  • vi udvider antallet af plejehjemspladser og ældreegnede boliger
  • vi øger forebyggelse og genoptræning
  • vi har fokus på at sikre god hjemmepleje med fokus på den ældres egne kompetencer
  • vi har styrket samarbejdet mellem kommune, praktiserende læger og sundhedsvæsnet.

Hvordan kommer vi bedst videre ad den vej? Kan vi blive endnu bedre til at udvikle byer, der er ældrevenlige med krav om let adgang og tilgængelighed? Kan vi skabe nye rammer for fællesskaber mellem vores ældre medborgere?

Gode opvækstmuligheder for alle vores børn og unge

Langt de fleste furesøbørn kommer godt i vej. De trives, er harmoniske, har det sjovt, udvikler sig og får en uddannelse. Vi har rigtig gode pasnings- og skoletilbud i kommunen og mange varierede fritidstilbud.

Men der er stadig udfordringer:

  • Et lille mindretal stempler ud af skolen for tidligt og kommer igennem med for dårlige kundskaber. Vi har særlige udfordringer i forhold til visse af vores tosprogede elever. Kan vi med en tidligere indsats og samarbejde med forældre blive bedre til at løse problemerne?
  • Børn og unge med særlige behov giver store udfordringer for et stigende antal familier og for kommunens kassebeholdning. Hvordan kan vi også her blive endnu bedre til en tidlig forebyggende indsats og en kvalificeret hjælp?
  • Udgifterne til specialundervisning er steget dramatisk. Hvordan kan vi bygge videre på vores eksisterende indsatser for at rumme flere børn i vores normalskoletilbud?
  • Den fremtidige befolkningsudvikling betyder behov for løbende tilpasninger af dagtilbud og skoler. Hvordan sikrer vi, at alle vores institutioner og skoler er stærke, velfungerende og med et balanceret optag?

 

 

 

 


Se andre indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *