Kajs avis – Guinness World of Records


Kære Kaj

Det er en stor ære og glæde for mig i dag at kunne overrække dig beviset på en helt enestående præstation. Nemlig beviset på at have været den længst fungerende redaktør på samme avis i hele verden.

Den første udgave af din avis udkom i september 1945. Den seneste avis er udgivet i en elektronisk udgave her i august 2011.

Samlet er det blevet til 66 år i den skrevne presses tjeneste – og i lokaldemokratiets tjeneste. For det er jo det, der drev og driver dig. Du vil beskrive, hvad der sker lokalsamfundet. Hvad har vi af udfordringer? Hvem gør hvad? – Det nære og det konkrete.

Vi lever i en tid, hvor alting bliver stadig mere abstrakt. Der analyseres, laves udredninger, effektiviseres, teoretiseres, tænkes strategisk og laves spin i en uendelighed. Så meget, at man nogen gange kan blive bekymret over, hvor borgerne og samhørigheden mellem borgerne bliver af.

Og det var jo borgerne og samspillet mellem dem, du havde i tankerne der i september 1945. Du skrive det selv i Hareskov Værløse Avis nr. 1 – 1. årgang – 7 september 1945. I den allerførste artikel:

Vi har i flere år manglet et lokalt Blad, der bragte Stof fra alle Dele af Kommunen. Det er vores Håb, at Bladet vil blive modtaget overalt og at det må fremme Samhørigheden mellem Beboerne. Bladets Spalter står åben for alle, der vil benytte sig af dem, men vi betoner, at Bladet er strengt upolitisk.

Avisen var på 4 sider og udgik gratis hver fredag til alle husstande i Værløse kommune. Også her var du foran din tid og foran de mange gratisaviser, som først så dagens lys mange årtier siden. Indholdsmæssigt vægtede du formidling af viden fra sogneråd (senere kommunalbestyrelse og Byråd). På den måde blev din avis en fælles hukommelse for, hvad der var sket i kommunen. Mange lokalpolitikere har haft din avis som arkiv, man kunne slå op i, når man blev i tvivl om, hvad der egentlig var besluttet om dette eller hint. At være redaktør på en avis i 66 år er i sig selv enestående, men at du samtidig har stået for al arbejde med at skrive, sætte, trykke og distribuere avisen er en helt igennem overmenneskelig præstation.

I Jylland, hvor jeg kommer fra, var det meget ilde set, hvis man rendte af pladsen før tid. Man må blive og står udfordringer og modstand igennem. Man kan ikke sige om dig, Kaj, at du er rendt af pladsen – tværtimod du har stået det hele igennem. Også de udfordringer der har været af teknisk, økonomisk og senest helbredsmæssig karakter.

Din seneste avis er jo lige kommet i en spritny elektronisk udgave. Også her er der konkret og tankevækkende stof – og så der er også et par svirp med det, man kunne kalde ”Kajs krabask”. Du skriver om den kommende budgetproces:

”Tiden nærmer sig, hvor vi igen skal lytte til, at nu hører politikerne igen, hvad det er, borgerne vil. Og det er som regel ikke mange, der forstår noget. De aflønnede embedsmænd- og kvinder er aflønnet for at forstå det virvar af tal, man får til rådighed. Langt de fleste går mere forvirrede hjem, og en stor del forstå ikke, hvor de mange penge er forsvundet hen. Det er ikke mere, som det var – og det vil man kun forstå, hvis man følger med. Det er derfor, det er nødvendigt at påstå, at det også er en ret, demokratiet giver os. Værdien svinder, hvis vi ikke tager del i det, vi har ret til. Det har ikke tidligere været så svært at forstå virkeligheden – men man får det at mærke, for der bliver tale om at spænde livremmen ind”

Dine ord er en opsang om, at vi skal være konkrete og forståelige, når vi taler budget og andre svære sager i kommunen. Men det er også en opsang om at gøre brug af den ret, som demokratiet giver os.

Tak for ordene gennem alle årene – Kaj! Det er fantastisk flot, at du er kommet i Guinness rekordbog; men det endnu mere fantastisk, at du er lykkedes med den opgave, som du gav dig selv i den første udgave af avisen den 7. september 2011: At fremme samhørigheden mellem borgerne i kommunen.

—————

Så fik Kaj Øgaard Sørensen certifikatet fra Guinness i hånden. Her flankeret af gruppen der satte det hele i gang, fra v. Inge-Margrethe Madsen, Jan Bruzelius og Ernst Ellgaard.
Foto: Trine Nobel, Furesø Kommune, som sammen med Ernst Ellgaard stod for det praktiske i forbindelse med arrangementet.