Immigrantmuseet i Furesø er åbnet


Hvad er immigration

I Wikipedia er anført, at immigration – eller indvandring – kan ”skyldes interessen for et andet land, end det man kommer fra – for eksempel fordi man forestiller sig, at man har bedre muligheder i det nye land end i det gamle”. Eller det kan skyldes, ”at man er forfulgt i sit nuværende land og derfor flygter”. Kærlighed er ikke nævnt som en årsag til immigration, men mon ikke kærligheden også spiller en stor rolle for bevægelser over landegrænser. Min svigerdatter er svensker – helt oppe fra Dalslandet, så jeg ved, hvad jeg taler om.

Moster Signe i Beirut

Min elskelige moster Signe drog som ung idealistiske sygeplejerske efter 2. verdenskrig ud i verden for at hjælpe syge og flygtninge. Først i Polen og siden i palæstinensiske flygtningelejre i Sydlibanon. Her blev hun forelsket i en palæstinensisk advokat, med hvem hun fik 4 børn. Hvert andet år kom de på besøg i det lille midtjyske sogn, som jeg voksede op i. Det var den gang, hvor selv en københavner på de kanter var meget fremmedartet – så den palæstinensiske families besøg og de medbragte delikatesser, som halwa, falafel og humus vakte voldsom opmærksomhed. Siden blev Signe repatrieret i Odense og to af børnene bor i Danmark uddannet sundhedsplejerske og bibliotekar.

Den mangfoldige indvandring

Indvandring har mange forskellige mønstre og årsager: Hollænderne, der blev hidkaldt for at opdyrke Amager, de polske roearbejdere på Lolland, de jødiske familier, der flygtede fra pogromerne i Østeuropa, politiske flygtninge fra Pinochets militærdiktatur i Chile, kronprinsesse Mary, den indiske IT-specialist, den ukrainske fodermester, prins Henrik og den filippinske au pair pige. De er alle indvandrere med vidt forskellig baggrund,  ligesom deres situation, når de har bosat sig i Danmark, er vidt forskellig. Men to ting har de til fælles: For det første har de med i bagagen en kultur, et sprog og nogle traditioner, som er særegne og forskellige fra det land, de flytter til. For det andet påvirker indvandrerne de danskere, som de hver i sær møder, med deres sprog, kultur, værdier, mad o.s.v. De bliver en del af et kulturmøde – en kulturel smeltedigel, som til alle tider har været med til at bringe samfundet fremad.

Immigrantmuseets opgaver

Jeg oplever, at immigrantmuseet har til opgave af beskrive indvandredes baggrund og oplevelse af at være kommet til Danmark. Men museet skal vel i lige så høj grad beskrive, hvad indvandringen har haft af betydning for Danmark. Musset har været undervejs i mange år. Siden 1996 er der blevet indsamlet livserindringer, arkivalier, fotos og arbejdet med at opbygge de indvandrerhistoriske databaser, som museet i dag huser og som benyttes af ca. 250.000 mennesker om året.

Der har længe været et ønske om at skabe en permanent museumsudstilling. Forrige byråd og kulturudvalg har arbejdet med sagen, som er videreført af de nuværende.  Nu er museet en realitet. Projektet har mødt stor opbakning, og mange frivillige kræfter har hjulpet til med at skabe grundlaget for udstillingerne.

Museets fortællinger

Fortællingerne er både historier om vores fortid – om forfædre, der dyrkede kartofler på alheden eller var landarbejdere på en lollandsk roemark, men det er også historien om vores samtid, vores vaner, og hvordan verden er kommet til Danmark med halal-varer i køledisken, gafler på bordet og fondue eller sushi. Immigranter – indvandrere har til alle tider påvirket os – både direkte – ved at medbringe nye skikke, ny viden, der har været afgørende for udvikling af velstand og velfærd. Indvandringen har også indirekte påvirket vores samfund – fordi, de der har boet i Danmark har været optaget af indvandringen og forholdt sig til den gennem lovgivning, medieskriverier, valgprogrammer, nytårstaler o.s.v. Indvandringen og vores måde at forholde os til den på, bliver på den måde også et spejl af dansk kultur.

Et levende museum

Et museum, der også beskæftiger sig med nutiden, skal ikke være et ophøjet sted, der lukker sig om sig selv. Og medejerskabet for museets gæster er afgørende. Det er nemlig gæsterne, der fremover skal bidrage med deres historier, breve, fotos og arvegods. Der er også glemte historier, der skal fortælles, historier, der vil gå tabt, hvis de ikke samles ind og bevares. Historier som indehaverne brænder for at give videre, men som de oftest ikke ved, hvor de skal gøre af. En af disse historier handler om de mange arbejdere, der kom til Danmark i 1970erne fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan – deres håb, rejse, arbejde og oplevelsen af at komme til Danmark. Sådanne historier og deres betydning vil immigrantmuseet søge at gøre til en del af vores kollektive selvforståelse.

Immigrantmuseet er en ny måde at bruge et museum på. Det er ikke bare en måde at fortælle en god historie – men en mulighed for selv at finde sin egen plads i puslespillet – at træde et skridt tilbage og danne sig sit eget billede, sin egen mening, ved at bruge fortiden til også at forstå samtiden.

Tak for indsatsen 

Her afslutningsvis vil jeg gerne takke Kulturarvstyrelsen og de medarbejdere, som har knoglet hårdt helt op til åbningen i dag for at få det hele til at lykkes. Bestyrelsen og museets ledelse med Cathrine Kyø i spidsen samt de mange frivillige skal også have en stor tak. Vi har nu et helt unikt og statsanerkendt Immigrantmuseum i Furesø Kommune. Det kan vi godt været stolte over.

 

 

 

 

Se indslag her om immigrantmuseet i TV-Avisen

 

Læs mere om Immigrantmuseet her

Se dagbladet Politikens omtale her