Spild ikke en god krise!

2011 var året, hvor Danmark skiftede regering. Efter ugers forhandlinger i det sorte tårn på Crown Plaza var det nye regeringsprogram en realitet. Programmet afspejler åbenlyst, at S og SF måtte søge bredere løsninger i samarbejdet med RV om bl.a. den økonomiske politik.

Beskyldninger om ”løftebrud” har været oppositionens enkle mantra lige siden. Men enhver regering må i sagens natur tage afsæt i, hvad der er parlamentarisk muligt.

I stedet for at råbe løftebrud burde V og K tage handsken op søge det brede politiske samarbejde, som landet har brug for – og som der nu er mulighed for.

Den parlamentariske situation nødvendiggør brede midtsøgende løsninger. Hertil kommer kravet om økonomisk ansvarlighed i en situation med international krise og underskud på statsfinanserne.

Den nye Finansminister, Bjarne Corydon, har gjort kassen op. Underskuddet i statens finanser forventes i 2012 at overstige 100 mia. kr.

Det amerikanske kreditvurderingsinstitut, Standard og Poors, nedjusterede i lørdags (den 14. januar 2012) kreditvurderingen af hele 9 Eurolande. Endnu et tegn på, at krisen i Europa har bidt sig fast. Der er smalhals så langt øjet rækker.

Det er i den nuværende situation piskende nødvendigt at have styr på de offentlige finanser.

Men, vi kan ikke bare spare os ud af krisen. I USA bruger man udtrykket ”Never miss a good crises”, som kan oversættes med: ”Spild ikke de muligheder for nytænkning, som en krise giver”

Erik Rasmussen fra “Mandag Morgen” har sagt, at ”dybe kriser skal besvares med radikal innovation”. Dermed kan samfundets store udfordringer blive afsættet til ny vækst og velstand, Løsningerne må nødvendigvis findes gennem helt nye alliancer, der trækker på viden og kompetencer fra alle dele af samfundet – de private som det offentlige. Udfordringen er at udvikle samfundsmodeller, der ud fra alle betragtninger kan betegnes som bæredygtige: Økonomisk, socialt og miljømæssigt.

I særlig grad skal vi have fokus på tre områder

• omstilling til en grøn økonomi, hvor Danmark har alle muligheder for at blive frontløber på et boomende internationalt marked.
• nye partnerskaber mellem den private og offentlige sektor, så vi i fællesskab kan udvikle nye teknologier og eksport på f.eks. miljø- og velfærdsområdet.
• fokus på uddannelse og forskning, så vi kan klare os i den internationale konkurrence.

Peter Bastian, der er fritænker, fagot- og klarinetspiller bl.a. i den Danske Blæserkvintet og i Basar, har skrevet en tankevækkende bog, ”Mesterlære”.

I bogen forestiller Peter Bastian sig, hvad Grundtvig ville have sagt, hvis han levede i dag. Det kunne være noget i retning af: ”I de seneste år er krisen strammet til og de økonomiske og klimatiske udfordringer tårner sig op, og dog har jeg ikke fundet livet eller samtiden nedslående fordi med ét ord, det ord jorden mindst kan undvære, håbet er kommet tilbage – så vi kan gøre op med hele den sorte suite af fremmedangst, hensynsløs materialisme, selvtilstrækkelighed og offerbevidsthed”.

Men, hvis vi skal bruge det nye håb til at flytte samfundet i den rigtige retning, skal vi – siger Peter Bastian – gøre op med tre forhold, som i disse tider og på denne egn truer med at sande vores samfundsudvikling til, nemlig:

1) Vores historisk set uovertrufne store selvoptagethed
2) Vores offerbevidsthed, hvor vi fravæger at tage ansvar for vores egne handlinger, når vi synes, at vægten af vores indre liv er for udfordrende
3) Fravær af hierarki (mangel på ambitioner og lyst til at lære nyt), hvor vi holder op med at stræbe efter det ypperste, fordi vi mener, at det vi allerede kan og vil, er godt nok.

Omvendt: Hvis vi gør op med ovennævnte tre svøber har vi alle muligheder for sammen at gribe vores tids muligheder og flytte samfundet fremad.

Peter Bastian taler poetisk om, at ”de mange hoveders viden og de mange livs dybde” kan give en kollektiv bevidsthed, der kan få ting til at rykke. ”Fremtiden er hinanden”.

Velfærdssamfundet, som vi kender det, og som vi er stolte af, udfordres i disse år af den internationale økonomi og af den demografiske udvikling. Vi skal ikke blot forsvare velfærdssamfundet, som det var – det bliver en kamp mod vindmøller. Vi skal i høj grad også være med til at udvikle samfundet så det bliver fremtidssikret.

Det forudsætter en levende debat og masser af engagement, og håbet for 2012 kunne være, at vi får sat turbo på en debat om, hvordan vi – lokalt og nationalt – kommer ud af krisen og hen mod en endnu mere bæredygtig samfundsstruktur.

 

Se andre indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *