Hvordan gør vi gode skoler bedre?


Udgangspunktet
Furesø har rigtig gode skoler. Børnene trives, leger og lærer. Resultaterne ligger i den øvre ende i landsdækkende sammenligninger . Rigtig mange elever kommer videre med en ungdomsuddannelse. Vi er gode til at inkludere børn med særlige behov. Vi har et tæt samarbejde mellem skoler og dag- og fritidstilbud. Forældrene er engageret i skolebestyrelser og i forældre/hjem-samarbejdet.

Udfordringer
Men der er også udfordringer: Vi kan se af eksamensresultaterne, at drengene generelt lærer mindre end pigerne, og at tosprogede elever generelt lærer mindre end ikke-tosprogede. Der er selvfølgelig mange undtagelser, men det generelle billede viser, at der er noget at rette op. Samtidig er der måske for få udfordringer – både til de, der er rigtig dygtige til de boglige fag og til de, der er bedst til håndværksmæssige og kreative fag.

Med til udfordringerne hører også at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem vores daginstitutioner og skoler, så overgangen bliver så let som muligt. Alle vores skoler skal have et bæredygtigt elevoptag, og så skal vi have gode fritidstilbud til vores børn og unge – også til de, der er blevet for store til FFO.

Endelig skal vi fortsætte arbejdet med at inkludere børn med særlige behov. Og vel at mærke på en måde så det bliver til gavn og glæde for alle børn. Det er ikke en sparerøvelse, og der vil også fremover være behov for gode specialklassetilbud i Furesø.

Hvor skal vi hen?
Børne- og skoleudvalget har igangsat en større høringsproces om den fremtidige skolestruktur. Meningen er at finde svar på de udfordringer, vi kan se nu og i årene fremover.

Sandheden er jo, at der ikke er en enkelt løsning, der med et snuptag løser alle udfordringer. Vi skal udvikle vores skoler og dagtilbud med de værktøjer, der nu engang virker i forhold til mål og udfordringer.

Vi skal gøre det i et tæt samarbede mellem forældrebestyrelser, skoleledere, skolelærere og pædagoger. Og vi skal gøre det med respekt for de velfungerende skoler og dagtilbud, vi har i dag. Vi kaster ikke børn ud med badevandet!

Vores mål er klare: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber.

Vores dagtilbud og skoler skal derfor medvirke til, at børnene:
• udvikler deres individuelle kompetencer og potentialer bedst muligt,
• bliver deltagende i samfundslivet og indgår i fællesskaber,
• opnår forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

  • Iben Larsen

    Skønt, at der bliver sat ord på de omstændigheder, der har affødt debatten om ny skolestruktur. For kun ved at kalde tingene ved deres rette navn, kan der findes de rigtige løsninger på de udfordringer, der findes i vores nuværende skolesystem. Når man læser de indlæg, der har været i debatten, er der flere ting, der fanger øjet. Dels at rigtig mange er meget glade for vores nuværende skolestruktur og frygter forringende forandringer. Dels en stor mistro overfor hvorvidt de fremsatte ændringsforslag gavner nogen overhovedet. Lad os slå fast, at man ikke kan tvinge en uddannelse ned i halsen på nogen, der ikke vil have den. Men man kan skabe så gode tilbud, at de er svære at sige nej til. Det fordrer dog at man arbejder målrettet mod netop dette og ikke får skabt en mudret problemstilling med alt for vidtgående ændringsforslag i skolesystemet som helhed. For så forvrænges debatten og målet tabes af sigte. Forældrene i kommunen har vel talt? Fingrene væk fra de skoletilbud og elever, der fungerer optimalt i dag. Der er ikke brug for utryghed i forhold til disse. Herefter er opgaven overskuelig og afgrænset. Der skal (op)findes attraktive skoletilbud til de unge, der ikke passer perfekt i de eksisterende tilbud. Og bemærk, at ordet “tilbud” beror på frivillighed. Et valg, man aktivt foretager. Er det ikke på tide, at forvaltningen piller de 4 meget upopulære forslag til ny skolestruktur af bordet og i stedet inviterer forældrene til en klar og afgrænset dialog om, hvilke udskolingstilbud vi mangler, for at alle unge kan forlade folkeskolen med en succesoplevelse i bagagen? For hvem skulle bedre vide det end de forældre, hvis børn har et uopfyldt behov og derfor er på vej ud af skolesystemet?

  • Hans Peter Agathon Jensen

    Det er meget nemt at finde ud af hvordan vi gør skolerne bedre .
    1/ Ansæt uddannede lærer i stedet for at have nogen ansat som lærer, der kun er dagpleje-mor eller børnehavepædagog , som ikke engang kan finde ud af at regne eller stave ordentlig . Vi ved at det F. Eks . foregår på Rask Mølle Skole .
    2/ Giv lærerne mere frihed til at sætte børnene på plads , når de ikke opfører sig ordentlig .