Se Furesø fra oven


Visionsdebat i helikopterperspektiv

På debatmødet om Vision Furesø den 9. juni, vil det være muligt at vinde en unik tur i helikopter over flyvestationen.

Normalt ligger Flyvesation Værløse gemt væk bag hegn og pigtråd, men den 9. juni er der en enestående mulighed for at se det store naturområde både indefra og oppefra.

På kommunens visionshjemmeside er der allerede kommet rigtig mange gode idéer til fremtidens Furesø. Efter borgermødet om visionen, der foregår på Flyvestation Værløse lørdag den 9. juni mellem kl. 13-15, vil der være udlodning af en helikoptertur, hvor den heldige vinder vil kunne nyde Furesø fra oven. Der vil også være musik, guidet rundvisning for alle og mulighed for at vinde flotte gavekurve fra Rokkedyssegård, Skovlyst og Stengården.

Det er første gang i lang tid, at nogen går i luften over flyvestationen, og det er dermed en enestående mulighed for at se vores smukke og grønne kommune i fuldt flor i helikopterperspektiv

På kommunens hjemmeside  er det frem til den 6. juni muligt at debattere og komme med konkrete idéer til, hvordan Furesø-visionen skal føres ud i livet.

Tilmelding og busser
Tilmelding til debatmødet og efterfølgende rundvisning kan ske via kommunens hjemmeside: www.furesoe.dk/vision frem til den 6. juni. Her kan du også læse det visionsudkast, som byrådet vedtog den 28. marts samt vælge, hvilke temaer du helst vil debattere på mødet.

Bustransport til og fra flyvestationen på dagen vil også blive annonceret på visionshjemmesiden.