Grundlovstale til møde i Rotary den 4. Juni 2012


I morgen er det Grundlovsdag. Vi fejrer, det danske demokrati, Folkestyret den personlige frihed og retten til at tale og udtrykke sig frit. Grundloven kom til verden i 1849. Det er 163 år siden. I menneskehedens historie er det et kort øjeblik. Men der er sket flere omvæltninger i danskernes levevilkår i de sidste 163 år end i hele den foregående lange historie.

Middellevetiden i Danmark var i 1849 bare 42 år. Hvert femte barn døde inden for det første leveår. Fattigdom og dårlig hygiejne førte i 1853 til udbrud af kolera, hvor 5 pct. af Københavns befolkning blev ramt.

I sidste halvdel af det 1800 tallet brød industrialismen for alvor igennem. Septemberforliget i 1899 satte rammen for dialogen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om at udnytte de helt nye produktionsmetoder til mere velstand for alle. Den danske model var født.

Efter århundredeskiftet blev der overskud til at kæmpe for kvindernes ligestilling. Grundlovsændringen i 1915 gav omsider kvinderne valgret.
Så fulgte 1. verdenskrig og den spanske syge, der i Europa tog lige så mange liv, som der omkom i skyttegravene. I Danmark alene bukkede mellem 12.000 og 14.000 under for epidemien. Mine bedsteforældre oplevede 1. verdenskrig og den spanske syge. Længere tid er det ikke siden.

Mine forældre oplevede som børn den økonomiske krise i 30érne og de 5 mørke år under besættelsen, men de oplevede også og nyder – som nu mere end 80-årige – stadig gavn af det store ryk fremad i velfærden. Maden, der både blev rigelig og god. Rødvinen som først blev brygget på balloner i kældere og som senere kunne købes i Brugsen. Boligstandarden, der blev løftet. Den vældige investering i uddannelse, børnepasning, ældreomsorg og sygehuse. Folkepensionen

Min generation voksende op med stadig velstandsstigning men også i skyggen af jerntæppet og den kolde krig. Freden i Europa holdt. Kampen for demokrati og menneskerettigheder viste sig også i Østeuropa at kunne overvinde et totalitært regime og give plads for velstand og udvikling.

Historien har vist, at demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder frigør kolossale ressourcer og har været afgørende for at bringe vores samfund til der, hvor vi er i dag.

Det danske folkestyre hviler på dialog. Vi ønsker at samarbejde. Vi ved, at de bedste løsninger findes, når meninger brydes. Når vi udfordres af andre synspunkter og løsningsmuligheder end dem, vi selv I første omgang evner at se. Demokrati må ikke tages for givet. Det kræver en indsats af alle, og at alle har lyst og viden nok til at deltage aktivt i den demokratiske debat og i samfundet – hver på sin måde.

Vi er i Danmark – og i Furesø i særdeleshed – begunstiget af engagerede borgere, stærke foreninger, folkelige organisationer og netværk. Rotary er en af disse foreninger, der er med til at gøre en forskel. Både gennem konkret hjælp til de, der har hjælp behov og gennem en styrkelse af det sociale netværk i nærområdet, som er så vigtig for demokratiet.

I Furesø Byråd er vi enige om, at borgernes synspunkter, viden og engagement er en ressource, som skal kvalificere de politiske beslutninger i kommunen. Bl.a. derfor har vi sat en stor visionsdebat i gang om Fremtidens Furesø, der kulminerer med et borgermøde nu på lørdag på Flyvestation Værløse. Det vil jeg vende tilbage til

Grundloven understreger, at den enkelte borger skal have frie udfoldelsesmuligheder. Vi ønsker stor personlig frihed. Men vi ønsker også et samfund, der hænger sammen, og hvor vi kærer os om hinanden. Friheden til bare at være sig selv – og være sig selv nok, er der ikke meget ved i længden. Den amerikanske pop-diva Madonna har et slogan, som rammer det meget godt: I am because we are. Altså: ”Jeg er noget i kraft af, at vi kan noget sammen”.

Vi ved jo godt, at den enkelte først har frihed til at udfolde sine evner og anlæg, når hun eller han har en grundlæggende social tryghed. Derfor skal vi – også i disse krisetider – bevare velfærdssamfundet. Det er alle folketingets partier enige om. Uenigheden begynder der, hvor man skal finde svaret på det lille spørgsmål “hvordan?

Alle er også enige om, at Velfærdssamfundet skal følge med tiden. Vi står foran store udfordringer med økonomisk smalhals, problemer med konkurrenceevnen, mange borgere uden for arbejdsmarkedet og en befolkningssammensætning med stadig flere ældre.

I USA har man et udtryk, der hedder: dont miss a good crises.. Vi kan ikke bare spare os ud af krisen. Samtidig med den nødvendige økonomiske genopretning er vi nødt til også at skabe vækst, forandring og fornyelse. Samfundets store udfordringer kan – hvis vi griber det rigtigt an – blive startskuddet til ny vækst og velstand. Nye løsningerne må findes gennem nye alliancer med deltagelse af alle dele af samfundet – det private såvel som det offentlige. Vi må ikke spilde krisen ved blot at gøre lidt mindre af det, vi plejer. Hvordan gør vi så det?

For første skal vi sikre bæredygtig vækst og beskæftigelse. Det kræver investeringer i miljø, uddannelse, forskning og infrastruktur. Vores børn og børnebørn skal blive dygtigere, end vi var, og alle skal med, når “læringstoget” kører. Vækst og beskæftigelse kræver også en forbedring af konkurrenceevnen og et stærkt offentligt privat samarbejde. I Furesø arbejder vi sammen med erhvervsorganisationerne om at gøre det letter at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i kommunen.

For det andet skal vi sikre en god og effektiv offentlig sektor. Hver skattekrone skal anvendes, så vi får mest mulig service for pengene. Budgetterne skal holde og pengene passe. Mangel på økonomisk styring er spild af borgernes skattebetaling. En effektiv offentlig service kræver gode arbejdspladser i stat og kommune med tillid til de ansatte.

For det tredje skal vi fremme borgernes mulighed for at tage ansvar for eget og hinandens liv. Alle skal have noget at leve for – ikke kun noget at leve af. Vi har for mange borgere på passiv forsørgelse, for mange der lever for usundt med alvorlige livstilssygdomme og for mange, der er socialt isolerede og står uden for fællesskabet. Det er synd og skam, spild af liv og (rasende) dyrt. Svaret her er ikke nødvendigvis flere udgifter til overførelses- og sundhedsydelser. Svaret er snarere, at gøre så mange borgere så stærke og selvhjulpne som muligt bl.a. gennem en tidlig forebyggende indsats. Vi skal have forventninger og stille krav til hinanden. Vi skal styrke familierne, foreningslivet, og det frivillige arbejde. Og vi skal gøre det muligt at bidrage til arbejdslivet, også selv om ens arbejdsevne ikke er 100 pct.

I Furesø har vi skudt en visionsproces i gang under overskriften: ”Vi finder løsninger sammen”,

Vores udgangspunkt er godt: Furesø er et ressourcestærkt lokalsamfund, der ligger som en grøn oase midt i Hovedstadsområdet. Vi har et højt uddannelsesniveau, mange forskellige nationaliteter og boformer og er kendetegnet ved mange engagerede, kreative borgere. Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at finde løsninger på fremtidens udfordringer, så vi alle er med til at forme fremtidens Furesø. Vi vil sætte vores præg på hovedstadsregionens udvikling, dele løsninger og indgå samarbejder med andre kommuner, så udviklingen bliver bæredygtig – både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Det har fået os til at formulere følgende vision: Furesø Kommune vil være blandt de mest attraktive bosætningskommuner i hovedstadsområdet med et godt fællesskab, hvor vi værner om naturen, finder kreative løsninger, og hvor alle har mulighed for at bidrage til udviklingen af kommunen.

”Vi finder løsninger sammen”. Det er et godt slogan, som også de gamle grundlovsfædre ville have syntes om. Vi har bedt borgerne om bud på, hvordan Furesøvisionen kan få kød og blod. Det er der kommet rigtig mange gode forslag ud af, som kan læses på kommunes hjemmeside. Vi er ved at bearbejde forslagene og vil drøfte dem på et stort visionsmøde på Flyvestation Værløse nu på lørdag. Jeg håber meget at nogen af Jer har mulighed for at deltage.

Det er en god måde at holde demokratiet levende på. Længe leve demokratiet i Furesø. Rigtig god grundlovsdag i morgen.