Tale til studenterne 2012 – Marie Kruses Gymnasium


Kære studenter – smukke unge mennesker. Knib jer i armen. Bid en ekstra gang i studenterhueskyggen. Den er god nok!

3 års hårdt arbejde har ført jer til jeres drømmes mål. Eksamensbeviset bliver jeres lige om lidt. I gjorde det. Tusind tillykke!

Vejen til studenterhuen er brolagt med hårdt arbejde. Timerne, lektierne afleveringsopgaverne, prøverne, eksamenerne. Det vil ingen ende tage – og så er det alligevel pudselig slut. Og I tror det er løgn, men en dag vil I komme til at savne det.

Vejen til studenterhuen er også fuld af indsigt, udsyn, ny viden, der åbner sig for én med kraft og skønhed, forelskelser, musik, poesi, fest og ballade. Den rejse, I startede for tre år siden, har nok ført jer til målet – i form af eksamensbeviset – , men rejsen har også ført jer til steder, I ikke drømte om, og som I ikke anede fandtes. Sådan er det med livet, hvis man åbner sig mod det, og kommer det i møde. Så sker der mere end man aner og tør drømme om.

I har været heldige at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med de rigtige mennesker. Når det sker, udvikler man sig med raketfart. Se jer omkring. Det bliver ikke bedre. I har tanket hovedet op med viden. I har mærket blodet bruse og – vigtigst af alt – I har fået næring til nye drømme om det fantastiske liv, der venter jer alle – hver og en.

Jeg har spurgt jeres rektor om, hvad studenterne på Marie Kruse 2012 er for nogle. “En festglad årgang” lød svaret. Og det er jo ikke noget dårligt skudsmål. I har også været en engageret årgang, MKS var sidste år det gymnasium der i forhold til størrelse samlede mest ind til Operation Dagsværk til gavn for skoleprojekter i Peru. Mere lokalt har flere af jer arbejdet på skolen i weekender for at indrette jeres lokaler mere æstetiske og flotte. Mange af jer har også haft overskud til at passe en “idrætskarriere” eller en ”musikkarriere” ved siden af skolen.

Samlet set repræsenterer I en nysgerrighed, empati og en kritisk sans, der  lover godt for fremtiden. Den verden, I kommer ud til, har brug for sådan nogen som jer, Der er brug for jeres viden og engagement – og jeres drømme og idéer om en bedre tid.

I aviserne kan man læse om finanskrise, arbejdsløshed, klimaforandringer, vigende konkurrenceevne. Hvis man vil, kan man male billedet meget dystert. Og givet er det, at der i Danmark, i Europa og i verden er udfordringer, der skal overvindes. Men målt med tidligere tider er vi meget privilegerede – fordi generationer før os har dygtiggjort sig, knoklet og sat en ære i at efterlade en verden til deres børn, der var en lille smule bedre end den verden de selv overtog.

Et enigt byråd vedtog i onsdags en vision under overskriften: Vi skaber løsninger sammen. Her siger vi, at Furesø er en ressourcestærk kommune med engagerede, kreative borgere. Videre siger vi, at vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig.

Se, den vision kunne jo også dække Jer. I er engagerede, kreative og ressourcestærke. Blomsten af Danmarks ungdom. Det forpligter til at tage ansvar og involveres sig, indgå i fællesskaber og skabe løsninger sammen.

I dag forlader I Marie Kruses trygge rammer og skal ud og finde retningen for jeres liv – skabe jeres fremtid. Men først er det tid til glæde og fest. Nyd det her og nu. Nyd dansen på Williams Plads, nyd turen rundt til hinandens hjem, familier og venner. Nyd striben af fester. Nyd sommeren – hvad enten den bliver fuld af solskin og varme – eller med skybrud og tordenbulder.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at takke Marie Kruse for at sætte meget høje ambitioner for elevernes faglige og personlig udvikling. Vi skal ikke bare efterlade en bedre verden til vores børn. Vi skal også efterlade bedre børn til vores verden: børn og unge med lidt større indsigt, viden og mod, end vi gamle havde, da vi var unge. Det kræver et ambitiøst skolevæsen, hvor man ikke er bange for at sætte mål og stille krav. En særlig tak til dig rektor Frank for et formidabelt arbejde gennem årene og for at have sat varige fingeraftryk på skolen. Det har været en fornøjelse at lære dig at kende. Held og lykke med din tid efter Kruse.

Til sidst kære studenter. Om ganske kort tid vil I intet kunne huske af denne tale – og det er måske godt det samme. Men I vil – så længe I kan tygge smør – kunne huske jeres tid sammen på Kruse, kammeraterne, kantinen, kyssene og – måske –  kvantemekanikken. Tag det hele med jer som varme minder.

Drag ud i verden fulde af håb og drømme. Grib livet. Det er kæmpestort, smukt og dyrebart. Held og lykke med det. Pas godt på jer selv og hinanden.

  • Hans Olsen

    smukt