New York Times i Furesø – og omvendt


New York Times anses for et af USAs mest indflydelsesrige massemedier på linje med Washington Post og Los Angeles Times. Siden avisens start i 1851 har New York Times modtaget Pulizerprisen hele 95 gange

En regnfuld forårsmorgen kom en journalist fra avisen, Sally McGrane, til Farum med S-toget fra København. Med sig havde hun en udlejningscykel og ønsket om at afprøve supercykelstien fra Farum til København.

Jeg tog imod ved stationen og cyklede med. Undervejs talte vi om cyklens mange fordele: Mindre trængsel, mere motion, mindre overvægt, mindre CO2 forurening, mere trafiksikkerhed og levende byer.

Jeg fortalte, at vi i Furesø gør meget ud af at lære børnene at cykle, så gode trafikvaner grundlægges tidligt. Sammenhængende cykelstier og mulighed for at kombinere cykel og offentlig transport er også vigtig. Og så er der det med medvinden på cykelstien, som næsten kommer af sig selv, hvis man vil.

Hjemme i New York skrev Sally McGrane en artikel, så Furesø nu er kendt i det ganske USA. (I hvert fald mailede min fætter fra Maryland til mig og gjorde mig opmærksom på artiklen).

Artiklen i New York Times kan læses her.