Tillykke til studenterne fra Marie Kruse 2013


Kære studenter – smukke unge mennesker. Knib jer i armen. Den er god nok! I dag kan i høste frugten af 3 år, 156 uger og ca. 600 skoledage. Eksamensbeviset bliver jeres lige om lidt. I gjorde det. Tusind tillykke!

Vejen til studenterhuen er brolagt med hårdt arbejde. Timerne, lektierne, afleveringsopgaverne, eksamenerne. Det vil ingen ende tage – og så er det alligevel pludselig slut. Og I tror det er løgn, men en dag vil I komme til at savne det.

Det er lidt som et maratonløb. Ens præstation er jo både afhængig af, hvor godt man er disponeret for at løbe og hvor meget man får trænet. I dag er alle helte. Både Jer, der er strøget lige igennem – og ikke mindst Jer der har måttet kæmpe med alt, hvad i havde i jer, for at nå frem til målstregen.

Vejen til studenterhuen er fuld af arbejde men også af indsigt, udsyn, forelskelser, musik, poesi, fest og ballade. Den rejse, I startede for tre år siden, har nok ført jer til målet – i form af eksamensbeviset, men rejsen har også ført jer til steder, I ikke drømte om, og som I ikke anede fandtes. Sådan er det med livet, hvis man åbner sig mod det, og kommer det i møde. Så sker der mere end man aner og tør drømme om.

I har været heldige at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Se jer omkring. Det bliver ikke bedre. I har tanket hovedet op med viden. I har mærket blodet bruse og – vigtigst af alt – I har fået næring til nye drømme om det fantastiske liv, der venter jer alle

I Furesø har vi en vision om at være en kommune med stærke fællesskaber, hvor vi engagerer os og tager ansvar. I har gennem de sidste 3 år delt jeres liv med andre i et trygt fællesskab – til tider et meget krævende fællesskab, og andre gange et måske lidt for sjovt fællesskab, hvis I spørg’ jeres forældre.

Folk fra min generation har en tendens til at tro, at fællesskaber hører det tabte paradis til. Altså dengang vi selv var unge – os der er næsten samtidige med Grundtvig og Grauballemanden.

Men det er misforstået. Aldrig har fællesskaber betydet så meget for unge, som de gør i dag. Fællesskaberne har bare ændret karakter. Dengang var det måske det nære lokale fællesskab, som vi blev formet gennem. Da jeg gik i gymnasiet på Katedralskolen i Viborg var den vildeste rejse, jeg deltog i, en ekskursion til Læsø.

I indgår i fysiske og virtuelle fællesskaber på kryds og tværs af kommune- og landegrænser, og uanset hvor I går og står, har i gennem nettet kontakt med verdenen og omegn.

Kontakt og fællesskaber på tværs af landegrænser, folkeslag og religioner ændrer verden! Tænk bare på det arabiske forår, hvor unge mennesker anvendte de digitale medier til at kæmpe for personlig frihed og demokrati.

Fællesskabet er blevet en del af jeres DNA. Dyrk det og pas på det – i alle former og varianter – både det virtuelle og fjerne og det nære – lige dér, hvor I er.

I er rundet af en skole med stærke faglige traditioner og værdier. Jeg har besøgt Marie Kruse mange gange de senere år og er imponeret over, hvordan jeres værdigrundlag (”ikke at synes – men at være”) rent faktisk leves hver eneste dag.

Hver generation bør have en ambition om at efterlade en bedre verden til deres børn, end de vi selv overtog den. Men vi skal også efterlade bedre børn til vores verden: børn og unge med lidt større indsigt, viden og mod, end vi gamle havde, da vi var unge. Det kræver et ambitiøst skolevæsen, hvor man ikke er bange for at sætte mål, have forventninger og stille krav til elever, lærere og forældre. Det mod har I på Kruse, og det skal i have tak for.

Jeg har læst, at to af jer: Lasse og Jacob skal deltage i de internationale olympiske lege i henholdsvis geografi og matematik. Det er godt gået. Hvis I kommer hjem med medaljer, giver jeg pandekager på rådhuset.

Skudsmålet for Jeres årgang er, at I er målrettede og har opnået flotte resultater, men I er også en rummelig årgang med plads til alle. Der kom det med fællesskabet ind igen.

Jeg har selvfølgelig også været inde og læse på jeres Facebook. I deler information om spændende foredrag fra forskere; oplevelser fra studierejse fra Bruxelles til Kina, informationer om matematik- og science camps osv.

Jeg blev en anelse lettet, da jeg læste en af beskederne på Facebook, hvor der stod ” Vejret er godt, øllene billige og nedtællingen til sidste skoledag er begyndt! Kom og hyg dig med vennerne til sidste Café Kruse i år”. Nogen fællesskaber ændrer sig åbenbart aldrig! Heldigvis!

Den verden, I kommer ud til, har brug for sådan nogen som jer, Der er brug for jeres viden og engagement – og jeres drømme og idéer om en bedre tid. Og husk: talent forpligter: Gå ind I jeres tid. Hvis I vil, kan I forandre verden til det bedre.

I dag forlader I Marie Kruses trygge rammer og skal ud og finde retningen for jeres liv – skabe jeres fremtid. Men først er det tid til glæde og fest. Nyd det her og nu. Nyd dansen på Williams Plads, nyd turen rundt på ladet af lastbilen (og hold nu godt fast – så I ikke falder af).

Nyd striben af fester. Nyd sommeren med solskin og varme – skybrud og tordenbulder.

Om ganske kort tid vil I intet kunne huske af denne tale – og det er måske godt det samme. Men I vil – så længe I kan tygge smør – kunne huske jeres tid sammen på Kruse, kammeraterne, kantinen, kyssene og – måske – lidt af kongerækken. Tag det hele med jer som livslang inspiration og drivkraft.

Drag ud i verden fulde af håb og drømme. Opsøg nye fællesskaber og hold fast I de gamle. Grib livet. Det er kæmpestort, smukt og dyrebart.

Søren Kirkegård har sagt: At vove er at tabe fodfæste et kort sekund. Ikke at vove er at tabe sig selv.

Vov livet. Pas godt på jer selv og hinanden. Held og lykke med det hele.