Kategoriarkiv: Furesøaftalen

Hvem sagde Swap?

Sikker økonomi i Furesø
Furesøs borgere vågnede i morges op til “nyheden” om store tab på kommunens lån. Sandheden er, at vi for længst har fået ryddet op og omlagt alle lån til fast forrentede statslån. Kommunen har desuden vedtaget en finansiel strategi, der betyder, at kommunen ikke indgår swapaftaler eller andre spekulative forretninger.

Da jeg blev borgmester for tre år siden overtog jeg ansvaret for Danmarkshistorien største kommunale gæld, som var skabt under tidligere byråd. En stor del af gælden på 3 mia. kr. var den gang bundet af såkaldte swap-aftaler, hvor renten lægges fast på et bestemt niveau.

Problemet var, at renten var bundet på et for højt niveau, og at kommunen derfor betalte alt for mange penge til renter og afdrag. Derudover indeholder swap-aftaler en betydelig kursrisiko.Det skulle vi have ryddet op, hvis kommunen skulle hænge sammen økonomisk.

Med indgåelse af den nye Furesøaftale i 2011 indfriede Furesø Kommune derfor alle sine swapaftaler og omlagde hele gælden til et langfristet fastforrentet statslån til en lav rente. Dette betyder en årlig besparelse på 70 mio. kr., som blandt andet gør, at skatten kan sættes markant ned i Furesø, så hele kommunen har ens skat på 24,9 procent i 2014 og frem.

Omlægningen til fast forrentede lån og kommunens nye finansielle strategi sikrer ro om kommunens økonomi og faste rammer for afvikling af gælden.

Vi skal fokusere på at levere god service til borgerne, og vi skal bestemt ikke give os i kast med risikable spekulationer for borgernes penge.

Skatten ned i Furesø

Med budget 2013-2016 falder skatten i Furesø et år før planlagt. I Værløse får borgerne en ekstraordinær og midlertidig skattelettelse i 2013, og i Farum falder skatten både i 2013 og 2014.
Vi har i byrådet for mere end et år siden besluttet, at skatten i Furesø skal være den samme i hele kommunen og ned på Værløseniveau i 2014. Med statens pulje til skattelettelser, der kom før sommerferien i år, fik vi en enestående mulighed for et tilskud til denne skattesænkning. På grund af Furesøaftalen er vi forpligtet til at have en forskel i skatteniveauet mellem Farum og Værløse på 2,3 pct. point frem til 2014. Derfor var vi nødt til at udtænke en særlig model, som Indenrigsministeriet nu har sagt god for. Modellen betyder, at vi begynder processen med en skattelettelse på 1 procentpoint i Farum allerede i 2013. Værløseborgerne får midlertidigt 1 procentpoint lavere skat i 2013, inden hele kommunen i 2014 ender på den samme skatteprocent på 24,9 procent. Hvad der sker er svært at forklare i ord, men denne graf skulle gerne fortætte det hele 🙂

Efter Farum Kommissionen

– Vi har for længst lagt Farumtiden bag os
Furesø er kommet videre og er i dag en kommune som alle andre, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S) som kommentar til dagens beretning fra Farum-Kommissionen
Af Sine Riis Lund, sine@kommunen.dk

FURESØ: Misrøgt af kommunale midler og ulovligheder i Farum for mere end ti år siden ser nu ud til at få sit endelige punktum med Farum-Kommissionens 16 bind store beretning i dag.

Men for Furesø, der er er sammenlagt af de tidligere Farum og Værløse Kommuner, fik sagen for alvor sin afslutning sidste år, fortæller borgmester Ole Bondo Christensen (S) til dknyt.

– Vi synes jo, at vi lagde fortiden bag os, da vi indgik Furesøaftalen 8. marts sidste år. Aftalen gør, at vi har et fair finansielt grundlag. Derfor vil vi se på det her, som alle andre kommuner vil se på denne rapport, som noget man kan hente lære, og som man kan bruge til at drøfte, hvordan vi kan gøre en god forvaltningsskik endnu bedre.

Sagerne er afsluttet
Farum-kommissionens beretning har været næsten et årti undervejs, men Ole Bondo Christensen oplever det ikke som et åg, der i dag bliver løftet fra kommunen.

– Nej, det vil jeg ikke sige, fordi de sager som omtales og som behandles, er jo sager, der for længst er afsluttet. Der har også været tilsynssager på mange af dem og nogle af dem har også været behandlet i retssager osv., så der har vi jo løbende hakket de konkrete sager af, som nu hele Farums-komplekset udspringer af, siger han til dknyt og fortsætter:

– Vi er et helt andet sted i dag, og vi er et sted, hvor vi er fuldstændigt på linje med andre kommuner, når det handler om at have bragt orden i sagerne og sikre god forvaltningsskik.

Byrådsmedlemmers arbejdsbetingelser
Ole Bondo Christensen vil blandt andet holde øje med, hvad der står om byrådsmedlemmernes forudsætninger for at få indsigt i sagerne, og hvad der kan gøres for at sikre, at sagerne er godt belyst.

– Det er vel i høj grad det, som man hele tiden skal arbejde med at sikre. Et godt beslutningsgrundlag og transparens i den kommunale forvaltning, så der er indseende med, hvad der sker. Jeg kunne forestille mig, at det er noget i den retning, at der vil være nogle anbefalinger. Det er jo så også noget, som vi og alle andre kommuner arbejder med hele tiden. Der diskuteres hele tiden løbende, om arbejdsbetingelserne og vilkårene for byrådsmedlemmer. Og forholdet mellem embedsværket og politikerne, og vigtigheden af, at der er nogle demokratiske processer, der kører og embedsværket håndterer sagerne på en måde, så der er reel mulighed for at gennemskue det som almindelige byrådspolitikere. Og med denne rapport kommer man jo også ind i denne her diskussion.

Borgermøde om Furesøaftalen og fremtidens Furesø

Tirsdag d. 14. juni, kl. 19.30-22.00, i Galaksen – Værløse.

Med den nye Furesøaftale kan vi lægge fortiden bag os. Derfor går Byrådet nu i gang med en visionsproces. Vi ønsker sammen med borgerne at drøfte, hvad der skal kendetegne Furesø fremover.

Program:

19:30 Velkomst ved ordstyrer, Henning Olsson, journalist på Christiansborg og Furesøborger,

19:30 Gennemgang af Furesaftalen ved Susanne Mortensen og Ole Bondo Christensen

19: 50 Udkast til finansiel strategi ved kommunaldirektør

19: 55 Spørgsmål og kommentarer fra salen

20:15: Paneldebat: Hvad vil vi gerne være kendt for i Furesø?

• Attraktiv bosætningskommune med levende bycentre og lokalsamfund. Hvordan skaber og fastholder i et levende byliv og engagerede lokalsamfund i Furesø?

• Grøn kommune rig på natur. Hvordan styrker vi Furesø på klima- og miljøområdet, så vi fastholder Furesø som en Grøn Kommune?

• Kreativ erhvervsudvikling. Hvorfor er det attraktivt at drive virksomhed i Furesø? Hvad skal der til for, at Furesø bliver en kreativ erhvervskommune?

• Kultur-, idræts- og foreningskommune: Mange tilbud og ildsjæle. Hvordan udnytter vi vores kultur- og idrætsfaciliteter bedst muligt? Hvordan kan vi styrke samarbejdet med foreninger og private aktører?

21:05 Paneldebat: Hvordan prioriterer vi den kommunale velfærd bedst mulig?

• Medborgerskab. Hvad kan borgerne klare hver for sig og sammen – og hvad skal kommunen hjælpe med?

• Frivillighed. Hvordan skal kommunen og de frivillige organisationer arbejde sammen om at skabe fremtidens velfærd?

• Ældre. Hvordan håndterer vi, at vi bliver flere ældre?

• Børn og Unge. Hvordan skaber vi gode opvækstvilkår for alle vores børn og unge?

21: 50 Korte tilbagemeldinger fra medlemmer af byrådet

21:55 Tak for i aften ved borgmester

————————————————–

Om paneldeltagerne:

Kendetegnende ved alle paneldeltagerne er, at de enten bor eller arbejder i Furesø og er engagerede ildsjæle i kommunen:

• Per Schulze, arkitekt og planchef i Lokale- og Anlægsfonden.

• Alf Blume, lokalformand, Danmarks Naturfredningsforening.

• Thomas Kristensen, direktør på Filmstationen.

• Martin Brolin, aktiv i Farum Volley og initiativtager til Fun Cup, skolestævnet Furesø Kidsvolley og Furesølegene.

• Ulrick Moos, pensionist og aktiv Furesø- og samfundsborger, aktiv i støtteforeningen bag Hjortøgaard.

• Susanne Olsen, formand for Frivilligcenter Furesø.

• Henning Kirk, formand for Sundhedsrådet og aldringsforsker.

• Peter Møllgaard, bestyrelsesformand på Lille Værløse Skole.

 

Lukket kredsløb skal sikre gældsafvikling

Furesøaftalen har skabt ro om økonomien. Nu handler det om at afvikle gælden og udvikle kommunen. Furesø Byråd har taget fat på begge dele.

Den nye Furesøaftale indebærer en omlægning af kommunens samlede gæld til et statslån med en fast, lav rente samt en forlængelse af særtilskuddet. At forhandle aftalen på plads har været et langt sejt træk, hvor hele Byrådet på forbilledlig vis har stået sammen. Det sammenhold skal vi bygge videre på i arbejdet med kommunens fremtidige økonomi.

På vores møde i går aftes besluttede vi at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en ny finansiel strategi for Furesø Kommune. Den finansielle strategi skal stabilisere kommunens økonomi og skabe  råderum for kommunens udvikling.

Vi ønsker et lukket kredsløb, som sikrer, at de forskellige kompensationsordninger bliver brugt til at nedbringe gælden. Og så vil vi forebygge, at Furesø Kommune nogensinde igen ender i risikobetonede arrangementer som ”sale and lease back aftaler” og ”swap-lån”.

Et byråd skal koncentrere sig om politik – ikke om kursudviklingen på udenlandske valutaer. I årevis har vi brugt alt for meget tid på økonomiforvaltning. Nu sætter vi rammer for en bæredygtig økonomi, det giver tid og overskud til at se fremad.

Arbejdsgruppen nedsættes under Økonomiudvalget og skal udforme et endeligt forslag til finansiel strategi, der kan forelægges til beslutning i efteråret 2011.

 

 

Styr på økonomien

En af de vigtigste målsætninger for det nye Furesø Byråd er lykkedes. Vi har fået styr på økonomien. Og ikke nok med det. Vores samlede regnskabsresultat for 2010 viser et overskud på godt 65 mio. kr. I det oprindelige budget var der forventet et overskud på knap 4 mio. kr. Det vil sige, at der er en forbedring på 61 mio. kr. Resultatet betyde, at kassebeholdningen ved udgangen af 2010 er knap 48 mio. kr. – en forbedring på ca. 18 mio. kr.

Det er et rigtig flot resultat – specielt set i lyset af af de foregående års meget store budgetunderskud og træk på kassebeholdningen. Af landets 98 kommuner er blot 10 kommuner kommet ud af 2010 med budgetoverskud – og her er Furesø altså en af dem.

Resultatet er en konsekvens af en benhård økonomistyring. Alle konti er gået igennem med en tættekam. Budgettet er åbnet flere gange i løbet af året. Effektiviseringer og besparelser har haft førsteprioritet. Et enigt Byråd har stået fast på målsætningen om, at budgettet skulle holdes. Alle Furesøs medarbejdere er gået til opgaven med stor ildhu og idérigdom.

At få styr på økonomien er afgørende for at fastholde et godt serviceniveau og få politisk råderum til nye initiativer. Regnskab 2010 og den nye Fursøaftale lover godt for Furesøs fremtid.

Furesøaftalen godkendt af Folketinget

Et enigt Finansudvalg har nu godkendt det aktstykke, der åbner vejen for et lavt forrentet lån til Furesø Kommune. Dermed er aftalen mellem regeringen og Furesø Kommune endelig på plads.

I genforhandlingen af Furesøaftalen har det været afgørende, at borgerne i den gamle Værløse kommune ikke skulle belastes af den store gæld fra Farum tiden. Særskatten i Farum skulle ophøre senest i 2014, og Furesø Kommune skulle have samme udviklingsmuligheder som andre kommuner. Disse mål er opfyldt med den nye Furesøaftale. Med Finansudvalgets godkendelse har vi fået en varig løsning på kommunens finansielle problemer. Vi har fået en fair aftale, der gør, at Furesø kan lægge fortiden bag sig og fremover fungere som én samlet kommune med lige vilkår for borgerne i Furesø. Dette er endnu en god dag for Furesø.

 

Fakta om Furesøaftalen

Der er mange tal og vurderinger i omløb om den nye Furesøaftale. Her kan du læse fakta:

Med den nye Furesøaftale er der fundet en samlet løsning på kommunes store gæld. Aftalen indebærer en låneomlægning og et nyt statstilskud. Samtidig fortsætter de ordninger, der blev fastlagt i den oprindelige Furesøaftale. Konsekvenserne for Furesø, opgjort i nutidskroner, kan sammenfattes således:
  • Låneomlægning. Furesøs gæld på 3 mia. kroner omlægges til et 30-årigt statslån med en fast lav rente på 2,2 pct. Kommunens årlige udgifter til renter og afdrag reduceres på den måde med ca. 80 mio. kroner – fra ca. 220 mio. kroner til ca. 140 mio. kroner. Det lavt forrentede statslån medfører over hele lånets løbetid en rentebesparelse på over 1 mia. kroner i forhold til et 30-årigt lån på markedsvilkår. Staten bærer risikoen for fremtidige rentestigninger. Furesø kan indbetale ekstraordinære afdrag og på den måde yderligere reducere renteudgifterne.
  • Særtilskud. Det nuværende særtilskud fortsætter til 2021, hvor det afløses af et nyt særtilskud på 250 mio. kroner. Samlet gives der i perioden 2011-2041 særtilskud fra staten svarende til 877 mio. kroner.
  • Frigivelse af deponerede midler. Besparelsen på låneomlægningen i 2011-2013 deponeres og kommer til udbetaling i de efterfølgende år. Herudover frigives deponerede midler fra de gamle Sale and Lease Back-arrangementer i Farum. Samlet frigives der i perioden 2011-2041 deponerede midler for ca. 404 mio. kroner.
  • Den differentierede skat udløber med udgangen af 2013, hvor skatten forudsættes harmoniseret på Værløse-niveau. Frem til da giver særskatten en samlet indtægt på ca. 330 mio. kroner.
  • Besparelser og renteindtægter. Når de nugældende Sale and Lease Back-arrangementer udløber i 2020, vil det give en besparelse i kommunens driftsudgifter. Kombineret med en forrentning af de enkelte dele af aftalen skønnes der at kunne opnås besparelser og mindreforbrug på ca. 483 mio. kroner i perioden 2011-2041.
  • Fortsat store finansieringsudgifter. Furesø vil fortsat have store udgifter til renter og afdrag, men fratrukket ovenstående kompensation vil Furesøs finansieringsudgifter være sammenlignelige med andre kommuners.

Samlet set er tale om en god løsning, der gør det muligt at håndtere den store gæld samtidig med, at skatteniveauet fra 2014 fastlægges på Værløse-niveau.

Læs den nye Furesøaftale

Den nye Furesøaftale blev  forhandlet på plads på et møde med  Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder den 8. marts 2011. Forhandlingsresultatet blev samme aften tiltrådt i fuld enighed på et ekstraordinært møde i Furesø Byråd. Alle medlemmer af Byrådet var fremmødt.  Du kan læse aftalen nedenfor:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Furesø Kommune

Dato: 8. marts 2011

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner

I forlængelse af aftalen af 3. marts 2005 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007 indgik regeringen samt Værløse og Farum Kommuner den 19. maj 2005 aftale om sammenlægning af de to kommuner på en række særlige økono- miske vilkår.

Det indgår i aftalen om sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner, at der er mulighed for genforhandling af de økonomiske vilkår ved indgangen til valgperioden 2010-2013, hvis forudsætningerne for aftalen har ændret sig væsentligt. Fu- resø Kommune har på den baggrund stillet krav om en genforhandling af aftalen. Regeringen har også i oktober 2007 tilkendegivet, at det under alle omstændighe- der ville være hensigtsmæssigt at tage aftalen op til genforhandling i 2010.

Sammenlægningsaftalen

Sammenlægningsaftalen tager afsæt i den særlige gælds- og formuesituation, som er gældende for den nye Furesø Kommune

I forbindelse med aftalen blev der opgjort en forskel i de to kommuners egenkapital på 1,2 mia. kr., idet man forud for indgåelsen havde søgt at ensarte opgørelsesprincipperne i de to kommuner. Herefter blev der i grundlaget for aftalen foretaget visse korrektioner.

For det første blev Farum Kommunes leasinggæld opskrevet til markedsværdi. Overkursen i forhold til den nominelle værdi blev opgjort til 400 mio. kr.

For det andet blev Farum Kommunes aktiver nedskrevet med 400 mio. kr. ud fra en betragtning om, at visse bygninger var optaget i balancen til en værdi, som lå ud over, hvad borgernes nytte ved anlæggene kunne berettige.

Den samlede forskel i egenkapital blev således opgjort til 2 mia. kr. Heraf blev 1,9 mia. kr. kompenseret ved differentieret skattebetaling, særtilskud og ved låneomlægning under hensyn til generelle forskelle i egenkapital ved kommunesammenlægninger.

Aftalens økonomiske kompensation (mia. kr.)

Forskel i formuestilling: 2,0

Heraf kompenseret: 1,9

kompenseret ved

Differentieret skattebetaling fra 2007 til og med 2013: 0,7

Et særtilskud på 50 mio. kr. årligt fra 2007 til og med 2021.: 0,8

Besparelser som følge af låneomlægninger: 0,4

Ændringer i de økonomiske vilkår i forhold til den oprindelige aftale

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2010 og frem til starten af 2011 haft en række møder med Furesø Kommune med henblik på at vurdere kommunens økonomiske situation og grundlaget for kommunens krav.

Der er på grundlag heraf enighed om, at der behov for at øge den kompensation, som kommunen modtog ved sammenlægningen, samt i øvrigt regulere de økonomiske vilkår således at kommunens økonomiske situation på længere sigt forbed- res.

Det er navnlig bemærket, at det i aftalen af 19. maj 2005 er forudsat, at ”den nye kommune kan indhøste besparelser som følge af låneomlægninger til en nutidsværdi på ca. 400 mio. kr. i en afviklingsperiode svarende til de nuværende leasing- kontrakter”. Det har endvidere været forudsat, at en eventuel omlægning af (en del af) låneforpligtelserne til variabelt forrentede lån kunne indebære en forøget renterisiko og at denne under visse nærmere betingelser ville blive betragtet som en væsentlig ændring af de forudsætninger, som ville kunne medføre en genforhandling af det særlige tilskud.

Furesø Kommune har ikke kunnet realisere en rentebesparelse på 400 mio. kr., som det er forudsat i sammenlægningsaftalen.

Furesø Kommune havde ved udgangen af 2010 en samlet langfristet gæld på knap 2,7 mia. kr.

Markedsværdien af swap-aftalerne er af kommunen beregnet til en skønnet negativ værdi på ca. 300 mio. kr. ultimo februar 2011.

Kommunens økonomi belastes endvidere af visse driftsudgifter, der kan henføres til økonomiske dispositioner foretaget i den tidligere Farum Kommune.

Endelig er der, jf. også ovenfor, en række forudsætninger i det oprindelige aftalegrundlag, der har vist sig ikke at holde – herunder opgørelse af visse aktiver og passiver i de to tidligere kommuner.

Nedenstående supplerende økonomiske vilkår skal ses i dette lys.

Supplerende særlige økonomiske vilkår

Der er enighed om, at der på denne baggrund gives Furesø Kommune en yderligere kompensation udover den oprindeligt aftalte kompensation med henblik på at sikre en opfyldelse af målene i sammenlægningsaftalen af 19. maj 2005. Med den yderligere kompensation er der enighed om, at der ikke er behov for en yderligere genforhandling af aftalen i 2014. Nærværende aftale er således til fuld og endelig afløsning af den oprindelige sammenlægningsaftale af 19. maj 2005 og er umiddelbart gældende mellem parterne.

Furesø Kommune vil være stillet lige med andre kommuner i forhold til de årlige aftaler mellem staten og kommunerne vedr. skattefastsættelse, tilskud o.l.

1. Statslån

Kommunens gæld omlægges til et nyt direkte statslån med en fast ydelse årlig, der er lavere end den gennemsnitlige årlige ydelse på kommunens eksisterende lån. Statslånet ydes som et 30-årigt annuitetslån med en rente på 2,2 % p.a. Staten påtager sig den renterisiko, der er forbundet med eventuelle ændringer i det generelle renteniveau i perioden fra aftaleindgåelsen og frem mod den faktiske lånopta- gelse. Låneomlægningen forventes gennemført i maj måned 2011. I appendiks til aftalen er specificeret, hvilke lån og swap-aftaler, der er omfattet af låneomlægnin- gen. Den samlede endelige hovedstol på statslånet afspejler indfrielsen af Furesø Kommunes eksisterende gæld samt de tilhørende swaps, dvs. ca. 3 mia. kr. Hovedstolen på statslånet svarer således til markedsværdien af gælden og swaps på indfrielsestidspunktet.

Kommunens tilbagebetaling af lånet sker ved månedlige ydelser den første bank- dag i måneden i betalingssystemet OBS. Kommunen kan vælge at betale ekstra- ordinære afdrag på lånet, således at det tilbagebetales hurtigere end de aftalte 30 år. Hvis kommunen ikke lever op til sine forpligtelser, vil der ske modregning i kommunens bloktilskud.

Statslånet forudsættes anvendt til indfrielse af gæld samt de tilhørende swap- arrangementer.

Ved omlægningen af kommunens gæld opnås følgende:

•         For det første reducerer en forlængelse af løbetiden med 11 år kommunens løbende afdrag.

•         For det andet reducerer en lavere forrentning end på de nuværende lån ydel- serne.

•         For det tredje opnår kommunen sikkerhed for en fast årlig ydelse.

2. Forlængelse af særtilskud

En del af den nuværende kompensation til Furesø Kommune består i et særtilskud. Det udgør i perioden fra 2007 til og med 2021 50 mio. kr.(2007 prisniveau), og reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i hoved- stadsområdet.

Perioden med særtilskud forlænges, således at der ydes et yderligere særtilskud på 250 mio. kr. i nutidsværdi (2011 prisniveau) i perioden fra 2022 til 2040. Tids- punktet for udbetaling af særtilskuddet kan, i tilfælde af førtidig indfrielse af lånet, tages op til drøftelse parterne i mellem.

3. Forskydning af gevinst ved låneomlægning

Furesø Kommune vil særligt stå overfor en økonomisk udfordring fra 2014, hvor den differentierede skat ophører. Der deponeres af gevinsten ved en låneomlægning i årene 2011-2013 af kommunen henholdsvis 25 mio.kr., 50 mio. kr. og 50 mio.kr. og de deponerede midler frigives i de følgende år efter aftale mellem par- terne.

Flyvestation Værløse

I den oprindelige aftale og det efterfølgende såkaldte ”forståelsespapir” af 26. maj 2005 indgik, at Flyvestation Værløse skulle overdrages til kommunen. Det har indtil nu ikke vist sig muligt at gennemføre denne overdragelse, idet der ikke har kunnet opnås enighed mellem Furesø Kommune og Forsvaret om betingelserne. Parterne vil fortsat – uden for denne aftale – drøfte Furesø Kommunes overtagelse af Flyvestation Værløse og mulighederne for, at området udvikles til gavn for borgerne i Furesø Kommune og regionen. Muligheden for at Flyvestation Værløse kan over- lades vederlagsfrit til Furesø Kommune er hermed ikke afvist og drøftelserne om vilkårene herfor kan fortsat foregå.

Det er parternes ønske, at der snarest og inden udgangen af 2011 findes en afkla- ring på rammerne for den fremtidige udvikling af flyvestationen, herunder stillingtagen til kommunens eventuelle overtagelse.

Ny Furesøaftalen kapsler Farumgælden ind

Med den nye Furesøaftale vil der omsider ske en ligestilling mellem Furesø og andre kommuner; og mellem borgerne i Furesø.

Kommunens enorme gældsproblemer løses ved at omlægge lånet til et statslån med en fast lav rente på 2,2 pct. Dette giver i sig selv en likviditetslettelse på knapt 80 mio. kr. om året. De nuværende særtilskud året vil fortsætte frem til 2021. Herefter vil der blive ydet et nyt supplerende særtilskud på samlet 250 millioner kroner.

Med denne løsning stilles Furesø lige med andre kommuner. Nettoudgifterne til rente og afdrag vil – fratrukket vores kompensation –  ikke overstige finansieringsudgifterne i andre kommuner. Borgerne i Værløse skal ikke bøde for Farumgælden. Særskatten i Farum kan ophøre med udgangen af 2013. Furesø får samme udviklingsbetingelser som andre kommuner. Løfterne i Furesøaftalen er overholdt.

Lange og svære forhandlinger er gået forud. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke var glade for de første udspil fra ministeriet, men vi har haft en meget konstruktiv dialog. Den aftale, der nu ligger, er tilfredsstillende for alle parter og helt nødvendig for Furesø. Vi har vist, bl.a. ved at være en af kun ti kommuner, der holdt sit budget i 2010, at vi nu har fået styr på Furesøs løbende økonomi. Vi har haft et godt og tæt samarbejde i byrådet, og vi har inddraget borgerne gennem en særlig følgegruppe. Alt dette har været afgørende for at får det gode resultat i hus.

Nu glæder vi os til at kunne se fremad og for alvor udnytte potentialet for at samle og udvikle Furesø. Den 8. marts 2011 var en god dag for Furesø. Nu kan vi lægge fortiden bag sig og tage fat på fremtiden.